Live fra XtraCon-Skakligaen

Der er fuldt program for hele divisionsturneringen søndag. Der er planlagt live-dækning fra XtraCon-Skakligaen fire steder i landet. Det bliver ny rekord, når man ser bort fra den afsluttende dobbeltrunde, der jo arrangeres på et fælles spillested.

Ved den afsluttende dobbeltrunde på Hotel Scandic i Odense 2011/2012 blev alle partier vist live.

I Brønshøjs lokaler på Frederikssundsvej 118A, 2700 Brønshøj, er det planen at vise alle otte brætter fra kampen Brønshøj – BMS. Forhåbentlig bliver der her lejlighed til at se seniorverdensmester Jens Kristiansen i kamp.
Live-adresse: www.liveskak.dk/2012/ht/liga/r3/

I Skanderborg er spillestedet for kampen mellem Team Nordea Skanderborg og Nordre flyttet til Kulturhuset, Parkvej 10, 8660 Skanderborg, mens live-adressen er: liveskak.skanderborgskakklub.dk/2012/holdskak1202/index.asp Der planlægges at vises tre partier live.

I Øbro tager hjemmeholdet imod K41 i et københavnsk lokalopgør. Spillestedet er Rosenvængets Alle 31, Kld, 2100 København Ø. Hele matchen bliver vist live på adressen: www.oebroskak.dk/?p=4740

SK1968 spiller de fleste hjemmekampe i Divisionsturneringen på Lokalcenter Abildgården, Skovvangsvej 99, 8200 Aarhus N. Søndag spiller alle klubbens tre divisionshold hjemme og det er planen at hele kampen SK1968 – Jestmark vises live. De to klubbers andethold mødes også indbyrdes i 1. division og her vises de to øverste brætter live.

SK1968 III spiller hjemme mod Holstebro i 2. division. I den kamp er det planen at vise bræt 1 og 2 live. I forrige runde stillede Holsterbro med Peter Heine Nielsen på førstebrættet. Spændende om han også er med søndag.
Liveadresse: www.liveskak.dk/2012/ht/liga/r3/aarhus/

Kampen mellem Nordkalotten og Århus/Skolerne spilles på Græsted Skole, Græsted Stationsvej 10, 3230 Græsted. Der er redaktionen bekendt ikke planlagt live-dækning.

Hjemmeside: www.divisionsskak.dk