Senior-VM efter 2. runde

Der er 15 spillere tilbage med maksimumpoint ved Senior-VM i Grækenland, heriblandt Bent Sørensen, der torsdag kl. 15.00 kan følges live mod GM Yuri Balashov fra Rusland.

Bent Sørensen skriver fra Kamena Vourla:
Vi er kommet rimeligt i gang. Jens Kristiansen og Jens Kølbæk har dog begge måttet afgive en remis. Jeg har med lidt medvind vundet begge partier og kommer i dag på live-bræt nr. 3 mod Balashov. En meget vanskelig opgave. I databasen finder jeg 2400 af hans partier. Han har spillet mod hele verdenseliten gennem tiderne.

Bent Sørensen

Der spilles 11 runder frem til lørdag den 24. november, hver dag kl. 15.00 dansk tid. Sidste runde dog kl. 14.00. Torsdag den 21. november er fridag.

Hjemmeside: www.worldseniors2012.org
Live-dækning: http://worldseniors2012.chessdom.com/live-games/