Senior-VM 2013 starter tirsdag kl. 15.00 dansk tid i den græske by Kamena Vourla.
Danmark har fem deltagere til start. Turneringen har 11 stormestre og 14 IMere blandt de 109 tilmeldte deltagere. Der spilles 11 runder med tirsdag den 20. november som fridag.
Betænkningstiden er 90 minutter til 40 træk plus 30 minutter samt opsparet tid til resten af partiet med tillæg af 30 sek. pr. træk. fra træk 1.
Seniorchef Bent Sørensen fortæller om turneringen:
“Vi er 5 danskere på vej til Grækenland. Størst interesse knytter sig til “ungsenioren” Jens Kristiansen, der med sine 60 år får debut i denne sammenhæng. Han kommer fra en turneringssejr i Larsens Nordjyske Mindeturnering, så vi forventer en god placering blandt de 109 deltagere.
IM Jens Kristiansen (foto: thv)
Også Jens Kølbæk spillede stærkt i i Larsens Nordjyske Mindeturnering. Som i de gode gamle dage. Vi er spændt på, om han kan følge dette op i Senior-VM.
Nr. 1 og 2 ved senior-DM, Poul Erik Nielsen og Bent Sørensen, deltager sammen med vor flittigste Senior-VM deltager Peter Nielsen.
Ratingfavorit er GM Anatoly Vaisser, FRA, 2540. Regerende verdensmester Vladimir Okhotnik, FRA er seedet som nr. 9 med 2433 foran IM Jens Kristiansen med 2429.”
Bent Sørensen
Hjemmeside: www.worldseniors2012.org