IM-norm til Igor Teplyi

I Copenhagen Cup scorede FM Igor Teplyi sin første IM-norm. Stormester Henrik Danielsen vandt gruppe A med 6½ af 9, herefter kom GM Carsten Høi og FM FM Igor Teplyi med 6 point.

Det er den 25-årige Nordre-spillers første IM-norm, selvom styrken længe har været der, hvilket sejre i årets Odensemesterskab og Horsens Lang Weekend i 2010, viser.


FM Igor Teplyi (foto: Thomas Larsen)

Turneringsarrangør FM Jacob Carstensen var selv med i Copenhagen Cup og kunne med sejr over Henrik Danielsen i sidste runde scorer IM-norm. Hårde Odds med de sorte brikker. Efter 50 træk tog Carstensen en evigskak uden rigtig at have været i nærheden af fordel.

For Henrik Danielsen var sejren i Copenhagen Cup enden på to kompakte turneringer, den første var BSF Cup, med 18 partier på kun 10 dage.


GM Henrik Danielsen (foto: Sigfred Haubro)

Også FM Karsten Larsen og de bulgarske stormestre Krasimir Rusev og Nikolai Ninov var med i begge turneringer.

Ninov vandt gruppe B ved Copenhaven Open med 7½ af 9, ½ point foran Rusev.


GM Nikolai Ninov (foto: Sigfred Haubro)

Præmien til bedste ”ikke-GMer” tilfaldt i gruppe B WGM Anna Rudolf fra Ungarn. Kvindestormestertitlen tæller ikke med i den kategori.


WGM Anna Rudolf (foto: Sigfred Haubro)

På det organisatoriske plan har efterårsferiens turneringer også givet normer. Thomas Larsen fra Frederikssund har nu færdiggjort alle krav til titlen International Arbiter. Tilbage er der kun at sende ansøgningen til FIDE, inden Danmark får en ny international dommer.

Hjemmeside: www.bsfskak.dk/copenhagen_cup/