NATO Mesterskaberne 2012

Danmark er stærkt repræsenteret i de 23. NATO Mesterskaber, der i år spilles i den franske by Brest.

For to år siden blev mesterskaberne afholdt i Køge og sidste år var Litauen vært.

Rico Adolfssen fortæller fra Frankrig:
Det danske hold består af:
Finn Pedersen
Alexander Rosenkilde
Rene Olskjær Nielsen
Jan Mose Nielsen
Stefan Hansen
Gert Aagaard
Desuden deltager for det fælles NATO hold:
Henrik Lindholt Nielsen
Rico Adolfssen
Finn Stuhr (holdkaptajn)

Da mange har taget familie med er der 10 danske heppepiger på sidelinjen 🙂

Turneringen spilles som en individuel schweizer, hvor man ikke kan møde nogle fra ens egen nation. De 4 bedst placerede tæller så i holdkampen, for dem der spiller på NATO holdet gælder det så om at “stjæle” point fra de andre nationer.

Sidste år i Lituaen vandt Danmark bronze, og med et lidt stærkere hold i år, i et lidt svagere felt, er der gode chancer for igen at vinde medaljer.

Rico Adolfssen

I hver runde vises otte brætter live, og i de første tre runder har flere danskere spillet på live-bræt. Bl.a. Finn Pedersen, der er med helt fremme med 2½ af 3.

Hjemmeside: www.usam-echecs-brest.com
Livedækning: www.echecs.asso.fr/Tomapar4.aspx