Peter Heine Nielsen vandt RCC Cup

Peter Heine Nielsen vandt RCC hurtigskakturneringen i Randers foran bl.a. IM Mads Andersen.

Arrangørerne har sendt nedenstående.

Af Claus Andersen
Skakklubben Rokaden, Randers kunne i weekenden præsentere Danmarks helt store skaknavn, stormester Peter Heine Nielsen i klubbens RCC-Cup. Og mesteren viste sig sin titel værdig ved at gå ubesejret gennem turneringen med 6,5 point af 7 mulige, og dermed snuppe den af Randers Computer Center udsatte præmie på 2.000 kr.


Undervejs fik bl.a. Rokadens mesterspiller, Claes Løfgren (th.) stormesterens tænder at føle.

Kun Danmarks bedste juniorspiller, Mads Andersen, Skanderborg formåede at hive et halvt point i land i sidste runde mod Peter Heine Nielsen. Et helt point efter stormesteren sluttede Jackie Andersen, Skanderborg på 5,5 point og den internationale mester Jens Ove Fries Nielsen, Viborg på 5 point. Juniormesteren Mads Andersen sluttede længere nede i rækkerne på 4,5 point.

Af de lokale spillere klarede Claes Løfgren, Rokaden sig bedst ved at vinde ratinggruppe B med 4,5 point foran Jørgen Aaskov, Vejle, der ligeledes fik 4,5 point.

Gruppe C blev vundet af Izet Salihu, Rokaden med 4,0 point foran Morten Lyck Hansen, Århus og Svend Erik Andersen, Taastrup, de fik henholdsvis 4,0 point og 3,5 point.

Endelig vandt Søren Hauge, Skørping gruppe D med 3 point foran Michael Jensen, Rokaden og Henrik J. Hansen, Rokaden. Begge fik ligeledes 3 point.

Claus Andersen

Hjemmeside: www.skakklubbenrokaden.dk