Live fra Odense

H. C. Andersen Mind Games 2012 skydes i gang onsdag aften kl.19.00 på Hotel Scandic i Odense. I skrivende stund er der 56 deltagere, heraf de fem stormestre Andrej Maksimenko (2559), Ukraine, Henrik Danielsen (2542), Island, Vladimir Georgiev (2533), Makedonien, Jacob Aagaard (2522), Danmark og Krasimir Rusev (2518), Bulgarien.

Hvor mange partier, der vises live, vides i ikke lige nu, men der er blevet tradition for at vise endda rigtig mange partier live, når spillestedet hedder Hotel Scandic i Odense. Ved afslutningen af XtraCon-Skakligaen i marts blev alle 40 partier vist live på internettet.

Betænkningstiden i årets turnering er 90 minutter til hele partiet + 30 sekunder pr. træk.
 
Program: 
Onsdag d. 16. maj kl. 19.00, 1. runde
Torsdag d. 17. maj kl. 10.00, 2. runde
Torsdag d. 17. maj kl. 15.00, 3. runde
Fredag d. 18. maj kl. 10.00, 4. runde
Fredag d. 18. maj kl. 15.00, 5. runde
Fredag d. 18. maj kl. 20.30, Lynturnering
Lørdag d. 19. maj kl. 10.00, 6. runde
Lørdag d. 19. maj kl. 15.00, 7. runde
Søndag d. 20. maj kl. 10.00, 8. runde
Søndag d. 20. maj kl. 15.00, 9. runde
 
Spillested: Hotel Scandic, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV