Mens det meste af verdenseliten spiller i Wijk aan Zee, er det et andet imponerende felt, som er samlet til Gibraltar Chess Festival, der i år fejrer 10 års jubilæum.
17 spillere fra top 100, heriblandt Peter Svidler, Michael Adams, Judit Polgar og Alexei Shirov, er sammen med bl.a. legenden Viktor Korchnoi, blandt de 256 deltagere i den åbne gruppe.
Turneringen er altid karakteriseret ved at mange kvinder deltager. I år er verdens fire bedste kvinder med. Udover Judit Polgar, Ungarn, er det kvindeverdensmester Hou Yifan fra Kina, indiske Humpy Koneru samt Anna Muzychuk fra Slovakiet, der topper kvindelisten. Fra norden ses den svenske stormester Pia Cramling.
Otte danskere spiller med i den øverste gruppe. John Zachariassen, IM Silas Lund, Lars Kjøller Nilsson, Henrik Mortensen, FM Daniel Andersen, Carsten Randløv, Jens Henrichsen og Jes West Knudsen. Efter de to første runder er John Zachariassen bedst placerede dansker med 1½ af 2.
Der spilles ti runder. I dag torsdag spilles 3. runde. Alle runder starter kl. 15.00 dansk tid. Sidste runde spilles dog kl. 11.00 den 2. februar.
24 partier i hver runde vises live på turneringens hjemmeside.
Hjemmeside: www.gibraltarchesscongress.com