Bundesligaen efter 5. runde

Den tyske Schachbundesliga tegner mere spændende end i mange år. Efter de første fem af de i alt femten runder, har tre hold 8 matchpoint, deriblandt de sidste mange års mestre fra OSG Baden-Baden med Peter Heine Nielsen på holdet.

Peter Heine var også med i begge weekendens sejre for OSG Baden-Baden. Lørdag spillede Peter Heine remis med hvid mod GM Artur Jussupow (2566) i Baden-Badens 4½-3½ sejr over Solingen. Søndag spillede Peter Heine med sort remis med IM Bart Michiels (2501) da Baden-Baden slog SC Remagen med 5 -3.

SC Remagen er næppe glade for det tyske system, hvor matchpoint tæller før brætpoint. SC Remagen er isoleret i bunden uden point, trods de i alle kampe har fået mindst 3 point.

GM Sune Berg Hansen vandt lørdag med Hamburg 6 – 2 over SK König Tegel. Sune Berg behøvede kun omkring 2 timer til at slå IM Michael Richter (2484). Søndag var Sune Berg med sort lidt på hælene mod GM Grzegorz Gajewski (2607) fra Dresden, men holdt fint remis. Sune Berg er ubesejret og er igen på vej mod 2600 i rating. Hamburg måtte dog se Dredsen løbe med sejren (5 – 3) og ligger lige nu på en nedrykningslads.

De to næste runder spilles i weekenden 10.- 11. december hvor danske tilskuere dels kan følge med på nettet og dels kan tage til Hamburg, hvor der spilles 2 kampe både lørdag og søndag.

Hvis man vil være tilskuer til danskeropgøret mellem OSG Baden-Baden og Hamburger SK, skal man være i Berlin søndag den 5. februar 2012.

Stillingen efter 5. runde:
1. Werder Bremen, 8 MP, 24 BP
2. OSG Baden-Baden, 8 MP, 23 BP
3. SC Eppingen, 8 MP, 22 BP

4.SV Wattenscheid, 7 MP, 21½ BP
5. SG Solingen, 7 MP, 21½ BP
6. SF Berlin, 6 MP, 21½ BP
7. Mülheim, 5 MP, 20½ BP
8. SK König Tegel, 5 MP, 17 BP
9. SF Katernberg, 5 MP, 16½ BP
10. SV 1930 Hockenheim, 4 MP, 19½ BP
11. Dresden, 4 MP, 18½ BP
12. Turm Emsdetten, 4 MP, 18½ BP

13. SG Trier, 3 MP, 18½ BP
14. Hamburger SK, 3 MP, 18 BP
15. Hansa Dortmund, 3 MP, 16 BP
16. SC Remagen, 0 MP, 16½ BP

Hjemmeside: www.schachbundesliga.de