Danmark har Jesper Thybo og IM Mads Andersen med til Ungdoms VM i Brasilien. Første runde bød planmæssigt på to danske gevinster.
Vi har modtaget nedenstående rapport fra Brasilien.
Af Ivan Andersen
Runderapport 1. runde
Den danske delegation ved årets Ungdoms VM består af Jesper Søndergaard Thybo i U12 og IM Mads Andersen i U16. Derudover har de hver medbragt et stk. far, Jan Thybo og Ivan Andersen.
Jan og Jesper Thybo havde valgt at tage af sted i god tid for at tilbringe et par dage i Rio de Janeiro, hvor de fik set Jesus-statue mm. og konstateret at rygterne om kriminaliteten i byen taler sandt – det kostede en mobiltelefon.
Onsdag mødtes vi alle i Goiânia lufthavn, hvorfra turen gik med bus 2½ time gennem ødemarken til Caldas Novas, hvor mesterskaberne holdes. Byen praler med at være verdens mest afsides liggende kursted. Det tror vi gerne. Vi ankom hertil lige i rette tid til Technical Meeting.
Det plejer at være mægtig underholdende, og dette var ingen skuffelse. Jeg forstår nu meget bedre hvordan mine lærere for mange år siden må have haft det, når de spurgte i øst og der blev svaret i vest. Chief Arbiter gennemgik reglerne som de står på hjemmesiden, men da han nåede til korrektionsreglerne var de pludselig ændret, og på gentagne spørgsmål om hvilke der så var gældende, lød det klare svar: ”No!”
Nul tolerance reglen gav også anledning til debat. De fleste incl. arrangørerne var imod, men de henviste at det var FIDE, der forlangte det, så det kunne ikke ændres. En kvik leder kunne huske at det sidste år i Grækenland havde været tilladt at komme 15 minutter for sent, og efter en hurtig håndsoprækning kunne det så godt ændres alligevel. Godt jeg ikke er i arrangørernes sko, når Pappa Kirsan hører om det.
Endelig var der den diskussion, der altid får bølgerne til at gå højt ved disse stævner, nemlig: Hvem må være i spillesalen hvornår? Først var det kun Chief of Delegation, men Canada havde efter eget udsagn medbragt to pressefotografer, og så lovede man at de nok skulle blive akkrediteret også. Det her mesterskab bliver skaks gennembrud i pressen, for lige pludselig havde alle medbragt op til en håndfuld journalister. Vi holdt os til en enkelt, men det skabte nu også problemer nok, for de ville ikke lade os slippe uden at have uddelt en coach-badge. Men da turen i høj grad er selvfinansieret, var denne funktion sparet væk, og vi havde derfor ikke flere hoveder. Vi argumenterede for at Mads, som delegationens stærkeste skakspiller kunne tage det også, men den gik ikke, og derfor gik vi helt i den anden grøft og udnævnte undertegnede, som den absolut svageste. På den måde slipper vi også for al snak om snyd.
De manglende kompetencer kommer til at betyde, at de skaklige referater primært vil bestå af ettaller og nuller, eventuelt tilsat spillernes egne kommentarer. Vi starter med to ettaller. Det er måske ikke så overraskende, når begge drenge er seedet i bedste halvdel, men partierne skal jo lige vindes. Den korte version er, at det var der heller ikke tvivl om, at de ville gøre –selv om de begge var sort, og Mads’ parti var det sidste, der blev færdigt i U16.
Ivan Andersen
Hjemmeside: www.wycc2011.com