Senior VM efter 3.runde

Fredag kl. 16.00 kan man følge Jørn Sloth og Jens Kølbæk live fra Senior VM i Kroatien. Jørn Sloth har hvid mod GM Miso Cebalo (2446) fra Kroatien mens Kølbæk har sort mod en anden kroat, IM Josip Rukavina (2421).

Der er otte spillere tilbage med maksimum, Sloth og Kølbæk har 2½ af 3.

Fra seniorskakchef Bent Sørensen, har vi modtaget nedenstående:

SKAK SAMLER HELE VERDEN
Senior VM har deltagelse fra 46 nationer fra alle kontinenter. Det var hovedbudskabet i talerne ved åbningsceremonien. Det var en meget højtidelig åbning med mange taler – lidt for mange efter dansk smag, men vi kunne måske lære lidt her.

Vi 14 danskere er kommet pænt fra start.


De 5 debutanter (foto: ?)

De 5 debutanter gjorde det godt i 1. runde. Erik Holm Jacobsen var en af dem, der overraskede fra den laveste halvdel med en sejr.Søren Holm Jensen og Arne Bjørn
Jørgensen lod sig heller ikke skræmme af højere ratede modstandere og spillede remis Jens Kølbæk og Pouelsten Holm Grabow scorede to pligtsejre. Også Jørgen Hvenekilde startede sædvanen tro med et godt resultat. Remis mod IM Trofimov (2408).

Efter 3 runder har Jørn Sloth og Jens Kølbæk 2½ points. Jørn har brilleret med to flotte slutspilsgevinster og remis mod GM Timoscenko.

Bent Sørensen

Hjemmeside: www.rijekachess.com