Oksana Vovk fører NM

Med to runder igen er Oksana Vovk sammen med Christin Andersson fra Sverige bedst placerede kvinde i Reykjavik Open og de to fører dermed NM med 4/7. Sune Berg Hansen er bedst placerede danske herre med 5/7.

Vi har modtaget nedenstående referat.

Af Esmat Susanne Guindy
Oksana i front til NM
Med 2 runder tilbage er Oksana og Christin Andersson fra Sverige et halvt point foran en glubsk forfølgergruppe i kapløbet om at blive Nordisk Mester for kvinder. Det er ganske fortjent, da Oksana i de sidste to runder har spillet remis mod to IM’ere – det første parti burde hun endda have vundet:

Hvid: Oksana Vovk, sort: Bjørn Tiller – Hvid trækker.

Se partiet nederst i artiklen.

Med 4/7 skal Oksana i 8. runde møde en FM’er, mens de fleste af forfølgerne får mindre hård modstand.


Oksana Vovk (foto: thv)

Sune har 5/7, et halvt point efter Jon Ludvig Hammer, og kan altså også nå at blive Nordisk Mester – I dag møder han islandske Hannes Steffansson. Det bliver dog mere end svært for ham at vinde selve turneringen, der føres af Kuzubov med 6/7.

Jacob Carstensen ligger lunt i svinget til en IM norm – han skal lave 1 til 1½ af to afhængig af modstanderen i sidste runde. I dag møder han Thomas Heinrichs på 2480. Jeg har købt en vikingehjelm til min søn. Hvis Jacob laver norm, sender vi selvfølgelig et billede af ham med hjelmen på.

De øvrige danskere må tage til takke med de mere sekundære placeringer:
Esmat Guindy og Daniel Andersen 3
Jes Knudsen 2

Esmat Susanne Guindy

Arrangørerne viser toppartierne live på denne adresse: http://skaksamband.is/?c=webpage&id=467

Reykjavik Open: www.chess.is