WGM Lufei Ruan skulle vinde det fjerde og sidste ordinære parti i Kvindernes VM-finale mod den 16–årige GM Yifan Hou for at fremtvinge omkamp Juleaften. I træk 47 lykkedes det VM-turneringens overraskelse at slå sin unge landsmand i et skarpt siciliansk parti.
Finaleomkampen skal spilles over først fire hurtigskakpartier (25 min + 10 sekunder pr. træk). Står det stadig lige herefter skal der spilles 2 lynpartier (5 minutter + 10 sekunder pr. træk) og står det stadig lige, et ”sudden death” parti, hvor hvid har 5 minutter mod sorts 4 minutter og skal vinde. Efter træk 60 i et evt. ”sudden death” parti vil spillerne få tillagt 3 sekunder pr. træk.
Omkampen starter kl. 10.00 lokal tid, hvilket skulle svare til klokken 11.00 dansk tid.
Hjemmeside: http://wwcc2010.tsf.org.tr