Nyt fra HB-mødet 14. november

DSU har holdt HB-møde i weekenden og bl.a. vedtaget et budget for 2011, der gerne skulle ende ud i regnskab med et lille overskud.

Blandt de konsekvenser vedtagelsen har, er:

Danmark stiller med hold til EM for landshold, da alt tyder på at vi kan stille med et kanonhold. Der er forhåndstilsagn fra Peter Heine Nielsen, Sune Berg Hansen, Jacob Aagaard og Allan Stig Rasmussen. Lars Bo Hansen ville også gerne spille, men er desværre forhindret.

Skakbladet vil udkomme med 6 numre i 2011.

Udgifterne til skak.dk bliver igen mindre.

DSU´s betaling til juniorinstruktion bliver en smule mindre, til gengæld er der flere penge til Ungdoms-DM, samt en ny post til breddeungdom, der skal bruges til bl.a. undervisning på nettet.

Andre vigtige beslutninger:

Der vil blive afholdt lederkurser med start inden påsken i 2011.

Pokalturneringen er nu med fri tilmelding i både junior- og seniorrækken.

Kommissorier for landstræner og ungdomslandstræner funktioner vedtaget. Ungdomstræner stillingen skal opslås til besættelse pr.  1. januar 2011. Det fremtidige eliteudvalg nedsættes samtidigt og vil varetage landstrænerfunktionen.