Pearl Spring slut

Sidste runde af superturneringen 3rd Pearl Spring Nanjing bød på to gevinster. Verdensmester Anand fik revanche mod turneringens overraskelse Etienne Bacrot, der vandt de tos første parti i turneringen. Samtidig slog Topalov den lokale Yue Wang, der ellers stod meget lovende og kunne have fået sin første sejr i turneringen.

Magnus Carlsen, der havde sikret sig turneringssejren allerede inden sidste runde, spillede remis med Vugar Gashimov.

Slutstillingen:
1. Magnus Carlsen (2826), Norge, 7 point af 10
2. Viswanathan Anand (2800), Indien, 6 point
3. Etienne Bacrot (2716), Frankrig, 5 point
4. Vugar Gashimov(2719), Aserbajdsjan, 4½ point
5. Veselin Topalov (2803), Bulgarien, 4½ point
6. Yue Wang (2732), Kina, 3 point

Hjemmeside: www.chess-pearlspring.com/www/chess_pk/2009/en/