Open i Køge aflyses

Den planlagte åbne turnering i efterårsferigen i Køge er aflyst på grund af for få tilmeldinger. I stedet afholdes Ole Jakobsens Mindeturnering som en hurtigturnering med store præmier søndag den 17. oktober.

Vi har modtaget nedenstående fra Køge Skakklub.

Af Erik Carlsen
Open i Køge aflyses
På grund af alt for få tilmeldinger til den åbne EMT i efterårsferien i Køge har Køge Skakklub set sig nødsaget til at aflyse. Da Køge Skakklub dog stadig vil mindes deres afdøde æresmedlem, har man besluttet at gennemføre Ole Jakobsens Mindeturnering som en hurtigturnering søndag den 17. oktober.

NATO-mesterskabet gennemføres som planlagt fra mandag den 18. oktober – fredag den 22.oktober.

Begge dele afvikles på Teaterbygningen (tæt ved Køge station). Der vil være kæmpe åbningsceremoni med ridende garderhusarer og officielle taler på Køge Havn mandag den 18. oktober.

Erik Carlsen

Indbydelse til Ole Jakobsens Mindeturnering: www.dsu.dk/index.php?id=68&CalId=937