Veteranerne sluttede fint af i sidste runde i NH Chess Tournament i Amsterdam. At indhente de unges 4-points forspring, var ikke sandsynligt over 5 partier. Med sidsterundesejren på 3½ – 1½ til ”The Experience team” blev den samlede stilling 26-24 i ”The Rising Stars” favør.
Peter Heine Nielsen slog i sidste runde den 16-årige Anish Giri, der hidtil havde været det unge holds bedste. Dermed indhentede Hikaru Nakamura Giri på ”The Rising Stars” førsteplads, og de to måtte ud i en lynskakomkamp om pladsen i 2011-udgaven af Amber Blind- og Hurtigskak Turneringen i Nice. Her var Nakamura, der går for at være verdens bedste lynskakspiller, suveræn og vandt 2 – 0.
Sidste rundes resultater:
Gelfand – Nakamura ½ – ½
Ljubojevic – Caruana ½ – ½
van Wely – So ½ – ½
Nielsen – Giri 1 – 0
Svidler – Howell 1 – 0
På turneringens hjemmeside er der en video, hvor Peter Heine Nielsen (på engelsk) gennemgår partiet mod Anish Giri, der ifølge Peter Heine kunne have holdt remis undervejs.
De individuelle scorer:
”The Experience team”
Boris Gelfand, 7 point
Peter Svidler, 5½ point
Peter Heine Nielsen, 4 point
Loek van Wely, 4 point
Ljubomir Ljubojevic, 3½ point
”The Rising Stars”
Anish Giri, 6 point
Hikaru Nakamura, 6 point
Fabiano Caruana, 5 point
David Howell, 4½ point
Wesley So, 4½ point
Hjemmeside: www.nhchess.com