Ingen fusion

På 6. HKs hovedkredsmøde den 28. marts i Chess House besluttede de 14 forsamlede klubber, at de ikke ønsker at fusionere med 9. HK.

På 9. HKs generalforsamling den 24. marts blev det enstemmigt vedtaget at fusionere med 6. HK fra den 1. juli 2010. Men 6. HKs klubber har nu nedstemt forslaget med stemmerne 27 for, 35 imod og 2 undlod at stemme (hver klub har en stemme pr. påbegyndt 10 medlemmer).

På foranledning af en gruppe klubber i 6. HK, vil der inden 4 uger bliver indkaldt til ekstraordinært hovedkredsmøde med det formål, at få valgt en ny bestyrelse. På mødet vil alle poster i bestyrelsen være på valg.