Lodtrækningen til DM

Lodtrækningen til det 101. Danmarksmesterskab i Skak er nu foretaget og allerede i første runde tørner to af forhåndsfavoritterne, den forsvarene mester Sune Berg Hansen og mesteren fra 1988, Lars Schandorff, sammen.

DM afvikles i år i FrederiksborgCentret i Hillerød. Arrangør er Hillerød Skakklub, der netop har fejret 100 års jubilæum.

Første runde i Landsholdsklassen, der starter lørdag den 27. marts kl. 14.00, ser således ud:

GM Jacob Aagaard Madsen – FM Mads Andersen
GM Allan Stig Rasmussen – IM Thorbjørn Bromann
GM Sune Berg Hansen – GM Lars Schandorff
IM Mikkel Antonsen – IM Jacob Vang Glud
IM Steffen Pedersen – IM Jens Ove Fries Nielsen

Hele DM stævnet har omkring 200 deltagere og de øvrige klasser starter tirsdag d. 30. marts (7-runders grupperne) og torsdag den 1. april (5-runders grupperne).

Bemærk i øvrigt at der på grund af sporarbejde ved Lyngby Station er indsat busser i stedet for S-tog mellem Gentofte og Holte. Ændringerne gælder fra fredag 26. marts kl. 20 og hele påsken til og med mandag 5. april. Så tag hjemmefra i god tid.

Stævnets hjemmeside: www.skak-dm.dk/2010