VM-match berammet

VM-matchen mellem verdensmester Viswanathan Anand og udfordrer Veselin Topalov spilles i Sofia, Bulgariens hovedstad, fra den 23. april til 12. maj 2010.

Kontrakten, der bl.a. sikrer en præmiesum på 2.000.000 Euros, blev underskrevet i Sofia i går. Både FIDE-præsident Kirsan Ilyumzhinov og Bulgariens ministerpræsident Boiko Borisov var tilstede.

At Topalov har hjemmebane, må være en stor fordel for udfordreren.

FIDEs hjemmeside: www.fide.com