Overraskelser i WCC 2009

I FIDE World Chess Cup 2009 i Khanty-Mansiysk er 2. runde i fuld gang.

I første runde var der kun en enkelt virkelig stor overraskelse, da den armensk fødte, nu slovakiske, GM Sergei Movsesian (2718) blev slået ½ – 1½ af GM Yangyi Yu (2527) fra Kina. Den unge kineser, han er kun 15 år, forsatte de gode takter i 2. runde ved at slå GM Mateusz Bartel (2618) fra Polen ud med cifrene 1½-½.

I anden runde er overraskelserne til at få øje på: 
GM Alexander Morozevich (2750), Rusland tabte 0-2 til GM Viktor Laznicka (2637), Tjekkiet.
GM Vassily Ivanchuk (2739), Ukraine tabte ½ – 1½ til den 16-årige GM Wesley So (2640) fra Filipinerne. 
GM Teimour Radjabov (2748), Adserbadjan tabte ½-1½ til den tidligere vinder af Politiken Cup, russeren GM Konstantin Sakaev (2626).

Listen med overraskelser kan blive endnu længere. 16 af de 32 matcher fra 2. runde skal ud i tiebreak. Bl.a. finske GM Tomi Nyback (2628) mod GM Peter Svidler (2754), Rusland. Finnen vandt det første parti i den ordinære match, men tabte så i dag.

Hjemmeside: http://ugra-chess.ru/eng/main_e.htm

Partierne kan følges live hos ”The Week in Chess”: http://www.chess.co.uk/twic/live