Tal Memorial

Årets stærkeste turnering, Tal Memorial, starter den 5. november i Moskva. Ratingsnittet er 2761 og det er vel næsten kun Veselin Topalov, der mangler, for at det er en af alle tiders stærkeste turneringer.

Der spilles 9 runder i hovedturneringen, der løber indtil den 15. november. Derefter er der VM i lynskak den 16., 17, og 18. november, hvor en række stærke spillere, bl.a. Anatoly Karpov og Judith Polgar, støder til de 10 fra hovedturneringen.

Deltagerne:
GM Viswanathan Anand (2788) Indien
GM Levon Aronian (2786). Armenien
GM Magnus Carlsen (2801), Norge
GM Vladimir Kramnik (2772), Rusland
GM Peter Leko (2752), Ungarn
GM Boris Gelfand (2758), Israel
GM Vassily Ivanchuk (2739), Ukraine
GM Alexander Morozevich (2750), Rusland
GM Peter Svidler (2754), Rusland
GM Ruslan Ponomariov (2739), Ukarine

Den officielle hjemmeside er i skrivende stund kun på russisk, som jeg ikke behersker, men efter alt at dømme vil første runde se således ud:
Carlsen – Kramnik
Morozevich – Leko
Ivanchuk – Anand
Gelfand – Ponomariov
Aronian – Svidler

Med forbehold starter runden kl. 15.00 Moskva-tid, hvilket vil være kl.13.00 dansk tid.

Hjemmeside: http://russiachess.org/