Danmark er stærkt repræsenteret ved det 19ende Senior VM, der afholdes i den italienske by Valle del Chiese, Condino i Sydtyrol. Turneringen har deltagelse af 13 stormestre og 14 IMere.
Den danske delegation består af IM Ole Jakobsen (2344), Bo Jacobsen (2321), Jørgen Jørgensen (2315). FM Jørn Sloth (2312), FM Jørgen Hvenekilde (2163), Kai Sten Nielsen (2162), Flemming Preuss (2066), Poul Erik Nørgaard Olesen (2060), John Zachariassen (1973), Peter Nielsen (1894) og Johannes V. Pedersen (1519).
De øverste 30 brætter i turneringen bliver vist live på turneringens hjemmeside. I dag kunne man bl.a. se Bo Jacobsen vinde i bare 19 træk.
Der spilles 11 runder fra den 27. oktober til den 8. november, alle dage kl. 13.00. Den 1. november er fridag, mens der er præmieoverækkelse og afslutningscerimoni den 8. november.
Efter de første to runder har Bo Jacobsen, Jørgen Jørgensen og Jørgen Hvenekilde maksimum 2 af 2.
Hjemmeside: www.arcoworldchess.com