I weekenden 25.-27. september var 12 elitespillere – tre stormestre, otte IM-ere samt vores stortalent FM Mads Andersen – samlet til elitetræning i K41s lokaler i Valby. Arrangementet var et led i det initiativ jeg som landstræner har igangsat for at udvikle den danske elite, og formålet var – udover det rent skaklige udbytte – at skabe rammer for at elitespillerne i Danmark kan arbejde mere sammen og udfordre hinanden til at nå et højere niveau.
Til at stå for træningen havde jeg hyret den tyske stormester og træner Artur Jussupow, i perioden 1986-1992 nr. 3 på verdensranglisten efter Kasparov og Karpov og nu anerkendt som en af verdens bedste trænere.
Jussupows træningsmetode bygger på de erfaringer, Jussupow har gjort sig gennem sit mangeårige samarbejde med Mark Dvoretsky, som var Jussupows træner gennem stort set hele karrieren. Denne metode lægger stor vægt på systematisk træning af alle de elementer, en skakspiller skal mestre for at kunne få succes på topplan. Til denne træningsweekend havde jeg bedt Jussupow om at arbejde med komplekse midtspil. Dette er et område, som i moderne topskak får større og større betydning – som følge af computrenes indtog er skak blevet meget mere konkret og det er nødvendigt at regne meget mere og være mere præcis i komplekse midtspilsstillinger. Det er ikke længere nok at spille ”systemskak”.
I Dvoretsky/Jussupows metode skal træningen helst minde så meget som muligt om turneringssituationen. Derfor blev vi af Jussupow sat til at spille en række komplekse midtspilsstillinger mod hinanden. På skift skulle vi hhv. forsvare og angribe. Derefter analyserede vi i fællesskab stillingerne og diskuterede de varianter og pointer, som hver spiller havde set under den praktiske spilleøvelse. Til sidst viste Jussupow så ”løsningen”, dvs. bedste spil fra begge sider som gennemanalyseret med computer af Jussupow og Dvoretsky. En fremragende metode til både at træne forsvar og angreb, men også til at give hver enkelt spiller en fornemmelse af i hvilke faser af spillet der stadig er rum for forbedring. Er man bedst i forsvar eller angreb?
Et eksempel på en sådan praktisk stilling, som vi skulle spille ud med hver 45 minutter på uret var denne fra partiet Psakhis-Mestel, Graz 1981 (Sort i trækket):
 |
 |
 |
|
|
|
 |
|
|
 |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
Se nærmere på denne stilling, inden du læser videre. Vil du helst spille Hvid eller Sort? Hvid har tydeligvis et stærkt initiativ for den ofrede bonde, men en sådan overfladisk betragtning er ikke tilstrækkeligt. Det er nødvendigt at være mere konkret og trænge dybere ned i stillingen. Det viser sig, at ved præcist spil af begge parter er stillingen nogenlunde i ligevægt. Stampartiet fortsatte: 26…h6 27 Txh6! Sxh6 28 Se6+ Txe6 29 Dxh6+ Kf7 30 Tg1! Dh8! 31 Dxg6+ Ke7 32 Lg4! Tg8! 33 Df5 Kd8! 34 Dxe6 Kc7 35 De7+ Kb8 36 Dxd6+ Ka8
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hertil fulgte bla. træningspartiet Allan Stig Rasmussen-Jakob Vang Glud stampartiet. Allan trak nu 37 f3, og efter 37…Dh6! havde Sort remis – dronningen trænger ind via diagonalen c1-h6 og giver evig skak. Men heller ikke Psakhis’ 37 Dxe5 fra stampartiet var nok til at vinde, også her fulgte 37…Dh6!, og Hvid havde ikke bedre end remis efter 38 Ke2 Sxg4 39 De6! Dh8! 40 Txg4 Dxb2+ 41 Kf1 Tf8! Den sidste pointe, der sikrer at Sort kan give evig skak. 42 f4 Dc1+ 43 Kg2 Dd2+ 44 Kg3 De1+ ½-½
En meget udbytterig weekend, som gav alle noget at tænke over og arbejde videre med. Flere tilsvarende arrangementer er planlagt til 2010.