Firdelt føring i FIDE Grand Prix Jermuk 2009

Levon Aronian (2768), Armenien, Vassily Ivanchuk (2703), Ukraine, Peter Leko (2756), Ungarn og Rustam Kasimdzhanov (2672), Uzbekistan, fører Jermuk 2009 med 4 af 6. Den 13 runder lange turnering er dog stadig helt åben, da kun 1½ point skiller nummer 1 fra nummer 13.

I 6. runde reddede Ivanchuk sig en remis i en tabt stilling mod Kamsky. I træk 64 slår Ivanchuk en bonde på g4 og har et tabt slutspil med tårn, løber og 2 bønder mod dronning og løber. Ved træk 114 er Kamsky snublende tæt på at vinde, men der er ikke blevet rykket en bonde eller slået en brik de sidste 50 træk, hvorfor Ivanchuk kan kræve remis. I slutstillingen er der mat i 22 træk ifølge computerprogrammet Fritz. Partiet vil givetvis få rimeligheden af 50-træksreglen sat på dagsordnen.

Hjemmeside med live-dækning, videoreportager, interviews med mere: http://jermuk2009.fide.com/