Sidste chance for rabat i Politiken Cup

Politiken Cup bliver igen i år den største skakbegivenhed i Danmark. I skrivende stund er der tilmeldt 224 spillere, heraf 22 stormestre.

Top ti har pt. et ratinggennemsnit på 2662.

Top ti:
GM Vladimir Malakhov (2709), Rusland
GM Sergei Tiviakov (2697), Holland
GM Alexey Dreev (2668), Rusland
GM Peter Heine Nielsen (2668), Danmark
GM Gabriel Sargissian (2660), Armenien
GM Alexander Areshchenko (2657), Ukraine
GM Evgeny Postny (2648), Israel
GM Boris Avruk (2647), Israel
GM Yuri Kuzubov (2632), Ukraine
GM Jan Gustafsson (2631), Tyskland

Turneringens pressechef, Jan Løfberg, har sendt følgende:
Der er stadig 100 kroner at spare på tilmeldingsgebyret til Politiken Cup, hvis man inden den 30. juni melder sig til årets største danske skakbegivenhed. I øjeblikket har 224 spillere meldt sig til turneringen, der spilles på Lo-Skolen fra 18.-26. juli. I forhold til samme tidspunkt sidste har en snes flere spillere meldt sig til.

For at lokke endnu flere københavnske skakspillere til at tage turen nordpå uddeler KSU et rejsetilskud på 200 kroner til sine medlemmer.

Politiken Cup tæller også i år som Nordisk Mesterskab.

Hjemmeside: www.politikencup.dk