Danmark nr. 11 ved EM i Seniorskak

Nederlag til Schweiz i sidste runde forhindrede en absolut topplacering til Danmarks 1. hold ved EM i Seniorskak i Østrig.

Jørn Sloth måtte give fortabt mod Viktor Korchnoi på bræt 1 i 1½ – 2½ nederlaget, der blev Danmark eneste nederlag i turneringen. Danmark 1 endte som nr. 11.

Bjørn Brinck-Claussen på andetbræt forblev ubesejret og blev dansk topscorer med 6½ af 9. Den 11. bedste ratingpræstation (2417) i hele turneringen. 79-årige Viktor Korchnoi toppede ratingpræstationslisten med 2644!

Danmarks 2. hold tabte i sidste runde 1 – 3 til Belgien og endte som nr. 28. Flemming Preuss blev andetholdets topscorer med 6 af 9.

Hjemmeside: http://www.velden-schach.at/europaeische-senioren-mannschaftsmeisterschaft