Gjøvik Internasjonale Sjakkfestival

Vi har tidligere omtalt Jørgen G. Nielsens deltagelse i den åbne GM-turnering ved Gjøvik Internasjonale Skjakkfestival. Gjøvik er en by med 30.000 indbyggere, 120 km nord for Oslo. Jørgen G. Nielsen har indtil nu scoret 2/5 i det stærke selskab. Der spilles 9. runder.

Turneringen føres af GM Sergei Tiviakov, GM Boris Savchenko, GM Vadim Malakhatko, GM Mateusz Bartel, GM Kaido Kulaots, GM Geetha.N. Gopal, GM Nick E De Firmian og GM Aloyzas Kveinys, der alle har 4/5.

Sideløbende med GM-turneringen afvikles en række andre begivenheder, hvoraf Aker Chess Challenge med deltagelse af Magnus Carlsen, springer i øjnene. Carlsen spiller hurtigskak mod Peter Svidler, Hikaru Nakamura og Kjetil A. Lie. Der spilles alle mod alle, dobbeltrunde, med 2. partier om dagen. Mandag spilles så finale.

Stillingen efter 2. runde:
1. – 2. Magnus Carlsen, Norge 1½ point
1. – 2. Peter Svidler, Rusland, 1½ point
3. Hikaru Nakamura, USA, 1 point
4. Kjetil A. Lie, Norge, 0 point

Det resterende program:
Lørdag 3/1
3. runde kl. 13.20: Carlsen – Nakamura og Lie – Svidler
4. runde kl. 14.40: Lie – Carlsen og Nakamura – Svidler

Søndag 4/1
5. runde kl. 14.20: Carlsen – Svidler og Lie – Nakamura
6. runde kl. 15.40: Svidler – Lie og Nakamura – Carlsen

Mandag 5/1
Finale og bronzefinale kl 13.00 og 14.20

Lørdag den 3. januar afvikles desuden det Åbne NM i Hurtigskak med mere.

Hjemmeside med bl.a. live-dækning: http://gjovikfestival.sjakkweb.no/