Runderapport 3. runde åben række

Holdkaptajn for holdet i den åbne række, Per Andreasen, beretter om dagens runde og om de vanskelige spilleforhold. Der er først fridag på tirsdag og i Danmark er der divisionsskak søndag bortset fra XtraCon-Skakligaen, der holder pause. I 1. division har Sydøstfyn fået udsat deres kamp i morgen. Fra styrkelisten har de 3 mand med i OL. Lars Schandorff spiller jo for Danmark, Jacob Aagaard for Skotland mens Torben N. Sørensen er topbræt for Malta. Kun Helsinge kan overgå den deltagelse, da hele 4 spillere fra 1. holdet er med ved OL. Mere om det senere.

Af Per Andreasen:
Så er det danske herrehold tilbage!
Kampen mød ”døveholdet” blev vundet 3½-½. Det var som sagt en kamp der skulle vindes stort, og det blev den. Undervejs synes jeg ellers at det så alt for spændende ud, men i den sidste slog den større spillestyrke igennem. Det er altid utrolig svært at vinde 4-0, selv mod en svag modstander, – der falder næsten altid noget af.
Jeg ved egentlig ikke hvorfor, at døveholdet har lov til at stille at hold op af internationale spillere fra forskellige lande. Skakrelateret er døvhed vel ikke et handikap? ”Nærmere tværtimod” sagde Lars Bo med et smil på løben inden partiet, idet han henviste til den megen larm der er i spillelokalet under runden!

Peter var først færdig og vandt i stor stil. I Dronninggambit spillede han med de hvide brikker pludselig g4!? Det var der vist ikke nogen af os der havde set før. Jeg havde i hvert tilfælde ikke, ej heller Lars Bo eller Lars Schandorff. Nå, Peter gik i hvert tilfælde ”all in” med g4,h4 og Txh6 osv. Det så vildt spændende ud, men Peter mente selv at varianterne holdt vand. Modstanderen blev i hvert tilfælde sat mat, eller rettere han nåede lige at opgive trækket inden matten. Det er i hvert tilfælde et parti man godt kan sætte sig ned og analysere lidt på, og man bliver ikke færdig lige med det samme!

Den næste der var færdig var Allan, remis ved trækgentagelse. Allan har haft sort i begge sine remis partier.

Jakob vandt igen med de hvide brikker. Undervejs stod han rigtig godt, men ifølge ham selv var b4-b5? et ringe træk, Jakob havde simpelthen ikke set at sort kunne spille Sc6xd4. Det ligger ellers lige for. Derefter forsvandt det meste af Jakobs fordel, men modstanderen kiksede fælt med Sxg4?? Det taber simpelthen på flere måder. Jeg stod lige ved siden af, sammen med Torben Sørensen, da modstanderen spillede trækket. Torben og jeg kikkede lige på hinanden og drog et lettelsens suk 😉 Det rigtige var det helt oplagte hxg4 og hvid har ikke nogen fordel, eller i hvert tilfælde kun en meget lille fordel. Slutspillet kørte Jakob sikkert hjem. Jakob er godt kørende med maksimum 2 point, men han har naturligvis haft hvid i 2 partier mod underratede modstandere, hvorfor de 2 sejre ikke er overraskende, men selvfølgelig fint, partierne skal trods alt vindes. Han skal senere vise noget mod højere ratede modstandere.

Lars Bo havde sort, det blev skotsk åbning. Hvidspilleren stillede sig fornuftigt op, og det var svært for Lars Bo at få fat i noget. En unøjagtighed fra hvid gjorde dog at Lars Bo vandt en bonde, og i slutspillet var Lars Bo overlegen. Hvid kunne i hvert tilfælde have strittet meget mere imod, men det formåede han ikke, og Lars Bo teknikkede ham helt ud.

Lidt om spilleforholdene: De er ikke gode, simpelthen. Lokalet er for lille (alle spiller i samme lokale), og der er alt for mange mennesker. Reglen er den, at når man er færdig med sit parti, ja så skal man forlade spillesalen. Det er der næsten ingen der retter sig efter, og de tyske arrangører håndhæver ikke reglen. Det betyder, at når spillere fra svage nationer er færdige med deres partier efter et par timer, ja så står de på tæerne af hinanden og de gode spillere for at se hvad der foregår. Der er simpelthen helt sort af mennesker omkring Carlsen, Leko og Topalov. Generelt kan man sige, at jo ringere spiller man er, jo tættere føler man, at man skal på begivenhederne. Det synes jeg er uholdbart. I almindelighed er det jo sådan, at specielt araberne taler højt til hinanden, ja de nærmest råber til hinanden. Sådan er det også generelt set med arabiske skakspillere. Det er en fandens larm de kan lave, og jeg tysser på dem i en uendelighed, – uden den store succes i øvrigt. I første omgang beklager de ulemperne, men ca. 5-10 sekunder efter er den gal igen.
En afrikansk kvindelig spiller havde sit spædbarn med til 2. runde. Barnet er højst ½ år gammel og lå i en barnevogn ved siden af brættet! Så begyndte ungen naturligvis at skrige, og det afstedkom jo i almindelighed en fandens ballade. Dette gentog sig så igen 10 minutter efter, og så blev barnet overladt til en af de kvindelige arrangører som så gik rundt med barnet på armen (uden for spillelokalet) i adskillige timer. Man tror jo det er løgn. I dag var den så gal igen. Hun havde igen barnet med i spillelokalet osv osv. Det er jo ikke den stakkels unges skyld, men naturligvis moderens, og naturligvis også de tyske arrangører, der tillader hende at medtage barnet i spillelokalet. Det er selvfølgelig helt latterligt, spædbørn og skak hænger nu engang ikke ret godt sammen.

Arrangørerne sælger også billetter til publikum til selve spillesalen, og det gør jo ikke pladsen bedre. Helt fremmede børn og voksne løber rundt blandt spillerne, og de står selvfølgelig også på tæerne af de allerbedste spillere til stor gene for alle. Det er selvfølgelig en balancegang, for man vil selvfølgelig gerne sælge dyre billetter til tilskuerne (30 Euro pr dag), – men det generer de seriøse skakspillere, og det finder jeg decideret usmart. Det har jeg i øvrigt meddelt arrangørerne. Ikke at jeg tror der sker noget ved det, – men nu er det i hvert tilfælde sagt!

Per Andreasen

Officiel hjemmeside: www.dresden2008.de