EM for ungdom, 3. runde

U12: Mads-Holger Jacobsen 1831 DEN remis Javidan Babazade 2018 AZE
U14: Jurica Srbis 2116 CRO remis Kristian Seegert 2024 DEN
U14: Kamil Dragun 2240 POL 1-0 Mads Andersen 2092 DEN
U14: Viacheslav Tilicheev 2189 RUS 0-1 Bjørn M. Ochsner 1963 DEN
U16: Dimitrios Kaforos 2173 GRE 1-0 Mads Hansen 2041 DEN
U16: Nicolai Brondt Pedersen 1966 DEN 1-0 Hugo Lima Santos 1672 POR
U18: Alexander Gutenev 2280 RUS 0-1 Martin Hansen 2128 DEN

En samlet set positiv dag for den danske lejr med i alt 4 point i de 7 partier. Efter 3 runder er Kristian Seegert stadig den dansker med flest point (2,5). Mads-Holger og Bjørn er i plus med 2 point. Mads Andersen og Martin har 1,5 point, og Nicolai og Mads Hansen har begge 1 point.
 
Mads-Holger fik skræmt livet ud af aserbajdjsaneren Babazade, som i slutstillingen på trods af sine 2 merbønder begyndte at tilbyde remis ved hvert eneste træk. De første to blev afslået køligt, men den 3. sagde Mads-Holger ja til. Stillingen var alligevel lige med evig skak – fra Mads Holgers side.
 
Kristian fik Bjørns modstander fra i går, kroateren Srbis. Upræcist spil fra Kristians side ved overgangen til midtspillet førte til, at han mistede en bonde på dronningefløjen, men efter eget udsagn havde han positionel kompesation for den, og senere fik han udlignet stillingen. Det blev til en relativt uproblematisk remis.
 
Efter en flyvende start i de første to partier, bragte dagen en skuffelse for Mads Andersen, der mødte den 5. seedede polak Kamil Dragun. Det viste sig, at Mads’ modstander kendte et par teoritræk mere end Mads, der ellers er enormt stærk netop i åbningsspillet. Efter en lang teorivariant var stillingen vundet for hvid. Kom igen Mads!
 
Bjørn fik sin anden gevinst i turneringen ved at besejre russeren Tilicheev – med sort. Bjørn var sikker og overbevisende, 0-1!
 
Mads Hansen tabte til grækeren Kaforos. U16-gruppen er traditionen tro den hårdeste at spille i med 40 spillere over 2200, og hvor de bedste har helt op til 2500. Selv de uratede i gruppen er fornuftige spillere med høje nationale ratingtal, men uden ELO. Men troen på egen styrke fejler ikke noget hos Mads, som stadig er fast besluttet på at vinde rating i denne turnering. Det skal nok komme!
 
Nicolai kom på banen med en flot gevinst, hvor han i Catalansk simpelthen udspillede portugiseren Santos. 1-0!
 
Martin noterede også sin første sejr i turneringen ved at slå den højereratede russer Gutenev. Da den teoretiske duel i Spansk var overstået havde Martin opnået en positionel fordel, som han ved hjælp af en flot kombination fik transformeret til et vundet dronningeslutspil. 0-1!
 
Efter en tredjedel af turneringen ligger danskerne fint, og der er gode udsigter for resten af turneringen!

 Alexander Gutenev (2280)
 Martin Hansen (2128)
Ungdoms-EM U18 (3) 2008

1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lb5 a6 4.La4 Sf6 5.0–0 Le7 6.Te1 b5 7.Lb3 d6 8.c3 0–0 9.h3 Sa5 10.Lc2 c5 11.d4 Dc7 12.Sbd2 cxd4 13.cxd4 Sc6 14.d5 Sb4 15.Lb1 a5 16.a3 Sa6 17.b4 axb4 18.axb4 Ld7 19.Db3 Tfc8 20.Lb2 Db7 21.Ld3 Sh5 22.Sb1 Sf4 23.Lf1 Sc7 24.Sfd2 Txa1 25.Lxa1 Sa8 26.Sc3 Sb6 27.Kh2 Sa4 28.g3 Sxc3 29.Lxc3 Da7 30.Te3 Sg6 31.Sb1 Ld8 32.Te2 Lb6 33.Ta2 Dc7 34.Ld3 Db7 35.Sa3 Ld4 36.Tc2 Lxc3 37.Txc3 Db6 38.Txc8+ Lxc8 39.Kg2 Ld7 40.Dc3 Se7 41.Sc2 Db7 42.Da3 h6 43.Da5 Dc8 44.Sa3 Lxh3+ 45.Kh2 Dg4

46.Sc2 Df3 47.Se3 Dxf2+ 48.Kxh3 Dxe3 49.Dd8+ Kh7 50.Dxe7 Dxd3 51.Dxf7 Dxe4 52.De6 Dh1+ 53.Kg4 De4+ 54.Kh3 h5 55.Kh2 Dc2+ 56.Kg1 Dg6 57.Dd7 Dxg3+ 58.Kh1 Df3+ 59.Kh2 Dxd5 60.Df5+ g6 61.Dg5 Da2+ 62.Kg3 De6 63.Kh2 d5 0–1

Turneringen kan følges på:

www.euroyouth2008.com