Kulaots vinder Xtracon EMT

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Så fandt vi endelig vinderen efter dagens 9. runde i XtraCon 3.

Jon Ludvig Hammer var foran med et halvt point inden dagens kamp og mødte den danske stormester (GM) Lars Schandorff. Jon tilbød hurtigt remis men fik afslag da han så senere fik tilbuddet fra Lars accepterede han og fik endnu en GM norm, som han sagde “jeg kunne ikke afslå selv om jeg måske skulle have spillet på gevinst i den stilling”. 

Situationen var så at Kaido Kulaots skulle vinde sit parti for at vinde. Partiet blev spilllet meget skarpt og årsagen var sikkert at også modstanderen Esben Lund kunne opnå en topplacering i tilfælde af gevinst. Et vanvittigt spændende slutspil hvor et enkelt tempo kunne gøre hele forskellen holdt tilskuerne vejret. Partiet faldt ud til Kaidos fordel da Esben gik forkert med kongen til b4 i stedet for d4. Så slutresultatet blev
 
1. Kaido Kulaots ( Estland )
2. Jon Ludvig Hammer ( Norge )
3. Hans Tikkanen ( Sverige )
 
Spillerne udtrykte stor tilfredshed med forløbet og var meget imponeret over at vi kom i TV – og så live-TV med flere indslag.
 
De havde stor ros for det koncept vi havde indført selv om ikke alle mestrene ( GM var dog lovet mindst et og det holdt vi ) fik mulighed for at holde foredrag eller andre aktiviteter.
 
Vinderen holdt en lille takketale bagefter, og som han konstanterede er det altid nemt at være positiv, når man har vundet. Alligevel syntes han, at live dækning til et skakarrangement var vildt godt gået, og han var imponeret!
Han ville meget gerne komme næste gang, vi holder stævne – hvilket alle IM og GM gav udtryk for – så det var dejligt bekræftende at høre.
 
Jon Ludvig Hammer strålede som en sol og var trods 2. pladsen vældig glad. En god turnering og en GM-norm og stor ros til hans værter som han mente havde gjort det bedre end noget hotel kunne have gjort !”
 
Hans Tikkanen kom på en fortjent 3. plads, og den lille delegation fra Sverige var bestemt et behageligt bekendtskab på linie med alle deltagerne.
 
En lille krølle var, at vores egen spiller Casper Christensen under turneringens fik lidt stormestertræning af Mikhail Ivanov som gik på nettet og checkede hans partier og derefter kom med gode råd til hvilken type åbning han skulle spille. Casper hørte efter, hvad han sagde og afprøvede den i praksis – resultatet blev at han vandt de sidste tre partier. Et med hvid og to med sort og sikrede således en ratingpræmie ! Jo de stormestre kan nok lære os et og andet.
 
Mladen Gajic tog den udsatte præmie til bedste junior (under 20), og det var fuldt fortjent med de stærke modstandere, han mødte, at slutte på en delt 5. plads med 5,5 point.
 
Turneringen var også for arrangørerne en stor oplevelse og absolut stor arbejdsopgave, og uanset hvor meget vi har nydt det – vil de kommende dage helt sikkert føles afslappende – uden for meget skak. 

http://www.skovboskakklub.dk/Turnering.php