Topplacering og IM-titel

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Stormesternormen udeblev, men Allan Stig Rasmussen sluttede med helt fremme blandt de forreste i den åbne turnering i Girona og sikrede den IM-norm, der også udløser den endelige titel.


Med omkring 2500 i rating og masser af resultater, der normalt ville have indfriet kravene dertil, har Allan Stig Rasmussen længe gjort sig fortjent til IM-titlen, men uheldige parringer har flere gange gjort, at de officielle normer er udeblevet.


Sådan var det også i Girona, da Allan Stig Rasmussen i 8. runde spillede remis mod GM Narciso Dublan, men ikke fik den tredje stormester, der var betingelsen for at kunne spille efter GM-norm i sidste runde. I stedet blev det remis mod den 22-årige polak og internationale mester, Jakub Czakon, og en samlet 5. plads.



 Open Illes Medes
Girona, 28.12 – 06.01



Udvalgte slutplaceringer:
1. GM Josep Manuel Lopez Martinez (Spanien) 7.5; 2-4. GM Levon Aroshidze (Georgien), IM Jakub Czakon (Polen), GM Marc Narciso Dublan (Spanien) 7.0; 5-9. FM Allan Stig Rasmussen (Danmark), GM Viktor Moskalenko (Ukraine), GM Mateusz Bartel (Polen), FM Denis Rombaldoni (Italien), FM Kevin Terrieux (Frankrig) 6.5 … 25. FM Andreas Skytte Hagen (Danmark) 5.5, 26. FM Arne Matthiesen (Danmark) 5.5, 35. IM Karsten Rasmussen (Danmark) 5.0, 50. Thomas Christensen (Danmark) 4.5, 70. Allan Bangsbro (Danmark) 3.5 … (98 deltagere).


http://www.openillesmedes.com/angles/index.html


www.aarhusskakklub.dk


www.jetsmarkskakklub.dk