Anand møder Kramnik i Bonn

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Næste års VM-match mellem den regerende verdensmester, Viswanathan Anand, og Vladimir Kramnik bliver spillet i perioden 11. – 30. oktober i Kunst- og Udstillingshallen i Bonn.


Matchen spilles over 12 partier med klassisk tidkontrol og ender den uafgjort, spilles der efterfølgende omkamp i hurtigskak.


Den ventede match genoptager traditionen for, at verdensmesteren findes i en match mellem to spillere. Anand sikrede sig VM-titlen ved at vinde VM-turneringen i Mexico tidligere på året og udfordres af Kramnik, der i samme turnering blev nummer 2.


VM-matchen arrangeres af Universal Event Promotion, der også stod bag matchen mellem Kramnik og Deep Fritz i 2006.


http://www.uep-worldchess.com/


Allerede nu er bookmakerne ude med odds på matchen. Hos Expekt får man odds 1.75 på Anand for samlet sejr (inklusiv evt. omkamp), mens Kramnik giver 1.90.