Det er magre år for dansk juniorskak, hvad angår kampene mod vore nordiske venner. Sidste år endte vi sidst, da turneringen foregik i Danmark, og i år lykkedes det os så at gentage det kunststykke!
Det er rigtig skidt, og alle de dårlige undskyldninger vi kunne finde på, ville være helt malplacerede. Vi er p.t. ikke bedre, det er min vurdering.
I 1. runde tabte vi til Norge, 4½-5½, og det var der sådan set ikke rigtigt noget at sige til. Vores to superspillere i toppen tabte begge, og det var jo noget overraskende.
Vi troede dog stadig på det, men i 2. runde tabte vi endnu engang, denne gang til Sverige med 4-6. De sidste år har vi haft det meget svært mod Sverige, og også denne gang var det svært at finde på undskyldninger for nederlaget.
Vi var dog opsat på at gøre en god figur i sidste runde mod Litauen. Efter halvanden times spil talte jeg med den litauiske holdleder, og vi var helt enige om, at det lignede en dansk sejr i omegnen af 6½-3½. Alligevel gik det grueligt galt over næsten hele linien, nærmest et kollektivt sammenbrud.
“Entschuldigung” sagde den litauiske leder til mig, – men det gav os jo ikke flere point. De spillede bare bedre, simpelthen! Vi måtte finde os i et nederlag på hele 2½-7½ (!) – hvornår har vi sidst tabt så stort?
Dermed tabte vi alle tre matcher!
Alligevel var humøret højt. Stemningen på holdet var god, som sædvanlig var det udelukkende en fornøjelse for mig at rejse med disse drenge! Ikke et ondt ord, ingen sociale problemer overhovedet – trods de ringe resultater. Der var da også overskud til
følgende lille joke: tre af vores største talenter, Jakob Vang Glud,
Nikolaj Mikkelsen og Mads Andersen boede på værelse sammen. De scorede
i alt 1 point af 9 mulige, det var vel ca. 5 under forventet! Så er det svært for os at vinde matcherne!
Alexander Rhee og Peter Skovgård gjorde det bedst på holdet og blev topscorere med 2 point af 3 mulige! Vi må virkelig øve os for at gøre det bedre næste år i Sverige.
