Nyt logo for Dansk Skak Union og mere på vej

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Hovedbestyrelsen har efter en kort beslutningsproces fra HB-mødet i september til midt i oktober besluttet at udskifte Dansk Skak Unions logo med et nyt og mere moderne.

Unionens nye logo består både af det grafiske element med den mest genkendelige skakbrik, springeren, og den medfølgende tekst, Dansk Skak Union, der klart fortæller hvem vi er.

Logoet introduceres nu som et første element og symbol på de nye tiltag, der præsenteres i de kommende måneder. Unionen får bl.a. ny hjemmeside, der startes en medlemskampagne, og ikke mindst lanceres skakserveren med muligheden for at alle skakinteresserede kan spille skak, når de vil i vores regi på skak.dk.

Se Skakbladet nr. 8, der netop er på gaden, for en nærmere præsentation af det nye logo.

Klubber og andre der bruger Unionens logo på hjemmesider eller lignende kan hente en fil med det her:

DSU-logo