Uafgjort mod stærkt ungarsk hold

11. runde (02.06):

Per Andreasen, holdkaptajn på herreholdet, beretter fra Torino

Det blev en sindsoprivende dag mod de stærke ungarere. 2-2 efter fire remiser var et glimrende resultat, men det holdt meget hårdt. Ungarernes nye generation var på plads – fire stærke stormestre. Leko og Judith Polgar (gravid igen!) er ikke med ved denne olympiade, og de “gamle” stjerner Portisch, Tchernin og Pinter er ikke længere gode nok. Pinter er nu holdleder for det unge kuld.

Sune havde sammen med Peter forberedt Spansk mod Gyimesi, kaldet “robotten”, og de første 20 træk blev da også liret af á tempo i den ultraskarpe Marshall-gambit. Jeg skal ikke forsøge at brede mig over, hvad det lige gik ud på, men der opstod hurtigt et fuldstændig lige slutspil, som blev taget remis.

Kort efter blev det også remis for Peter, der som sort var oppe mod den meget stærke Almasi. Peter satsede og spillede aggressivt i en sjælden variant af Siciliansk. Almasi blev tvunget til at søge tilflugt i et tårnslutspil og spillerne tog remis. Et fint resultat.

Lars havde de hvide i en afart af Slavisk, og for mig så det ud som om, at han fik fordel. Også fordi at ungareren brugte lang tid. Ungareren fik dog udlignet i et slutspil, og man tog remis. Min ydmyge mening var, at Lars stod bedre i slutstillingen og kunne have spillet videre, men Lars fortalte efter partiet, at ungareren kunne tage terræn ved at spille …a7-a5, og derefter ville Lars ikke have fordel i sit løberpar. Det er sikkert rigtigt!

Desværre stod Lars Bo elendigt i det sidste parti. Den unge Balogh spillede midtspillet glimrende, og Lars Bo blev presset voldsomt tilbage i sit Caro-Kann forsvar. Omkring træk 20 tabte Lars Bo simpelthen for mange tempi ved at rykke frem og tilbage med springerne, og det kunne stillingen ikke holde til. Lars Bo fortalte efter partiet, at han ikke kunne bestemme sig til, om han skulle spille …f7-f6 eller …f7-f5. Efter træk 32 vurderede jeg vores mands stilling til at være tabt, og i øvrigt havde han kun et par minutter igen til resten af partiet – plus de 30 sekunder pr. træk naturligvis. Ungareren havde omkring 20 minutter igen, men han virkede noget nervøs. 33.h3 og 34.Te3 var måske ikke de bedste træk, og det gav Lars Bo chancen for at komme tilbage i partiet med en stærk dronningskak på e1, og den bovlamme krikke på c7 kom pludselig farende via d5-c3-b1 (!!)- d2-f1+ og remis! Ungareren sad undervejs og rystede let på hovedet, og det var tydeligt, at han slet ikke kunne tænke klart på grund af nervøsitet. GM Pinter løb også rundt om brættet, og han var mindst lige så nervøs. Efter 39…Sb1! havde Lars Bo kun 1 minut og nogle sekunder igen, medens ungareren havde 12 minutter. Efter næste traek, 40.h4, havde han kun 5 minutter igen, og hurtigt derefter var han nede og havde hentet Lars Bo på tiden! Efter 42…Sd2 sagde jeg til Lars Bech, som interesseret fulgte partiet sammen med resten af det danske hold: “han er ødelagt af nerver og kan ikke finde ud af det. Han spiller helt sikkert kongen tilbage til h2, og så tager de snart remis!”. Det skete, og Lars Bo blev af holdkammerater klappet på ryggen, som om han havde vundet partiet. En fantastisk forsvarspræstion som (næsten) kun Lars Bo kan præstere! Pinter var fin sportsmand da vi “shakede hand” efter matchen, og han kaldte resultatet fair.

 Csaba Balogh (2576)
 Lars Bo Hansen (2560)
OL Torino (11) 2006

43.Kh2 Sf1+ 44.Kh3 Sd2 45.Kh2 Sf1+ ½-½

Det var så et halvt point mere, end vi fik i hold-EM i Gøteborg mod næsten det samme hold. Næste gang napper vi dem!

På denne måde holder vi os endnu en dag i toppen af turneringen og sidder på de fine rækker side om side med de skrappeste hold i verden. Det er det, der er sjovt. Vi håber at kunne holde ved mod endnu en skrap modstander i 12. runde – men det er svært, det kan hurtigt gå helt galt. Men hvorfor skulle det egentlig det? Der er en virkelig god stemning på holdet, og vi tror på det. Det er vigtigt. Jeg håber, I er med på nettet kl. 15:00. Det er jo fridag!