DM – 4. runde

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Førergruppen blev decimeret med to spillere efter 4. rundes kampe ved DM på Hotel Hvide Hus i Aalborg. Den forsvarende mester, Sune Berg Hansen, tabte for anden dag i træk, denne gang efter omkamp mod Jacob Aagaard (billedet), der dermed samtidig fik sit første point. Karsten Rasmussen slog debutanten Christian Kongsted, mens de øvrige spillere på to point også vandt deres partier.

4. runde:
Klaus Berg           – Steffen Pedersen        0 – 1
Kim Pilgaard         – Jakob Vang Glud         1 – 0
Simon Bekker-Jensen  – Nicolai V. Pedersen     remis    0 – 1
Sune Berg Hansen     – Jacob Aagaard           remis    0 – 1
Karsten Rasmussen    – Christian Kongsted      1 – 0

Stillingen efter fire runder:
1-4. Karsten Rasmussen, Kim Pilgaard, Steffen Pedersen, Nicolai V. Pedersen 3 point; 5-6. Sune Berg Hansen, Christian Kongsted 2 point; 7-10. Jakob Vang Glud, Simon Bekker-Jensen, Klaus Berg, Jacob Aagaard 1 point.

Gladiatorsystemet viser sit lidt ubarmhjertige ansigt, ved at Simon Bekker-Jensen ligger sidst, mens han ved en almindelig turnering ville have delt førstepladsen.

Karsten Rasmussen fik lov at slutte flot af mod Christian Kongsted:

 Karsten Rasmussen
 Christian Kongsted

DM (4) 2006

23.Lg5! fxg5 24.fxg6+ Kg7 25.Tf7+ Kxg6 26.Df5+ Kh6 27.Tf6+ Kg7 28.Dxg5+ 1-0


5. rundes program:
Jakob Vang Glud      – Karsten Rasmussen
Steffen Pedersen     – Kim Pilgaard
Nicolai V. Pedersen  – Klaus Berg
Jacob Aagaard        – Simon Bekker-Jensen
Christian Kongsted   – Sune Berg Hansen

Kandidatklassen samt de mesterklasser, der spiller 7 runder er nu også i gang. I Kandidatklassen skete flere overraskelser, og kun for tre af de ti højest ratede spillere lykkedes det at vinde deres parti.

LIVE-dækning, runderapporter, almen information m.m. på:

www.skak-dm.dk/2006