Nedtællingen til 2. Samba Cup er for alvor begyndt. Der er åbningsreception torsdag kl. 19 og 1. runde starter fredag kl. 14.
2. Samba Cup er udvidet med endnu en 10 mandsgruppe, kaldet BP Gas Gruppen efter sponsoren BP Gas. Der er tale om en IM-gruppe med IM Emil Hermansson og IM Klaus Berg som de 2 topnavne. Feltet tæller desuden 3 talentfulde juniorer.
Flere spillere har netop afsluttet andre turneringer:
14-årige Magnus Carlsen har vundet en åben turnering med 8/9 og en ratingpræstation på næsten 2800!
Verdens nr. 5, Vassily Ivanchuk, har leveret et halvlunkent resultat i Armenien med under 50% score, endda som topseedet.
Det danske topnavn i BP Gas Gruppen IM Klaus Berg har lige spillet i Hamburg og fik 6/9 og en delt 25. plads i et felt, hvor han var seedet 32.
IM-gruppens sponsor, BP Gas, opsender sin luftballon fra Skanderborg, som en del af arrangementet. Opsending bliver enten lørdag d. 15. oktober eller lørdag d. 22. oktober kl. 16.
Der afvikles 3 sidearrangementer:
Børneturneringen Byskak, som spilles i byens butikker gennem hele ugen med finale i Kvickly Fredag den 21. oktober
5 runders enkeltmandsturnering, der også spilles i Kulturhuset, fra på søndag.
Hurtigskakturnering spilles lørdag d. 22. oktober, med en attraktiv 1. præmie på minimum 2.500 kr.
Der er til EMT og hurtigskak stadig åbent for tilmelding.
Der er således skak for alt og alle i vente!
Velkommen til 2. Samba Cup!