EM-arrangementet i år i Gøteborg, Sverige, har været fremragende. Meget fine spilleforhold og meget fine tilskuerforhold. Tilskuerne kunne komme helt tæt på og kunne følge partierne. Live-dækningen har vist nok også fungeret efter planen.
Spillestedet har været det fornemme hotel Gothia Towers midt i Gøteborg. Der forefindes bl.a. en bar på 23. sal, og herfra kan man nyde den fantastiske udsigt over byen. Det gjorde vi så! Et nærliggende vægttræningscenter og svømmehal blev også brugt flittigt af både spillerne og mig. Undervejs
har der stort set ikke været kritikpunkter af arrangementet. De første dage var der lidt kritik af maden, idet udbuddet var for lille. Jeg synes maden var helt ok, men jeg er jo også opvokset på heden under
fattige kår, så jeg stiller knapt så store krav.
Skakmaessigt er det gået lidt i underkanten for Danmark. Når dette skrives har vi 7 matchpoint inden sidste runde, hvor vi møder Belgien. Her vinder vi sikkert og kommer så op på 9 matchpoint – 50 %.
Jeg bryder mig normalt ikke om dårlige undskyldninger, men i denne turnering har det virkelig været “stolpe ud” for det danske hold. Stolpe ud var Sunes rammende beskrivelse.
Det lykkedes os ikke at vinde et eneste parti over en højere ratet modstander, og det er selvfølgelig ikke godt nok. Det er vi alle enige om!
Et par eksempler: I 2. runde mødte vi et meget stærkt polsk hold. Tre remiser, og Sune stod klart til gevinst. Godt spil i 35 træk var ikke godt nok. En rimelig let kombination og mange andre lovende fortsættelser blev pludselig overset, og det lykkedes mirakuløst polakken at redde remis. Det kostede os et matchpoint og en del af Sunes selvtillid! Efter dette fik vi meget hård modstand, mens Polen gik helt til tops og spiller finale om mesterskabet!
3. runde mod Rumænien. Peter spillede fremragende mod meget stærke Nisipeanu men kiksede på det
afgørende tidspunkt og måtte tage til takke med remis. 4. runde mod stærke Georgien. 4 remiser, et fint resultat. 5. runde mod Ungarn. Endnu et tyndt tab. Lars Schandorff havde stærke Berkes helt i tovene,
men det lykkedes ungareren at holde sammen på en meget tvivlsom stilling. Derefter 2-2 mod Irland, det første dårlige resultat. Lars Bo tabte pludselig en meget fin stilling, og Sune kunne ikke vinde over
en svag modstander. Det var ringe. Derefter 4-0 over Italien, flot. I går tabte vi igen, denne gang til Slovenien – 3 remisser blev det til. Schandorff blev overspillet, og Sune fik kun remis. Derefter sad Peter og Davor tilbage med de hvide brikker mod de 2 “ukrainere” Beljavskij og Mikhalchishin. Begge havde meget store gevinstchancer – ja jeg er temmelig sikker på at begge stod til gevinst! Davor gik ind i et tårnslutspil med bonde
mere, men han fik spillet det forkert, og det blev “igen” kun remis. Beljavskij var helt væk, men på utroligste vis lykkedes det ham igen og igen at finde resourcer i en stilling, der var meget ringe. Som Peter sagde bagefter: “Jeg troede 4 gange, at han var helt væk, men alligevel fandt han på noget”. Et fantastisk langt parti og det sidste, der blev færdigspillet kl. 20:30 i går aftes. Remis og dermed tabte vi så den vigtige kamp med 1½- 2½.
Der er ingen svage hold med. Vi sad på bord 9 i går, og på bord 6,7 og 8 sad Armenien, Ukraine og Rusland! I elevatoren mødte Peter og jeg 2720-spilleren Aronian fra Armenien. Peter spurgte ham, hvorledes det gik med holdet, og han svarede meget morsomt, at de satsede på at komme i top 20!
Også på kvindesiden er der kun stærke hold. Svageste hold er Island der taber alt. De har
endda den danske stormester Henrik Danielsen med som træner! I sidste runde ved OL på Mallorca tabte de danske kvinder med 1-2 til Island! På de sidste 2 kvindeborde i går sad skakstormagterne Frankrig og Kroatien!
Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at vi på den måde har været uheldige. Vi har heller ikke været skarpe nok til at snørre sækken helt til, når nu modstanderen har været nedspillet. Grunden til dette er sikkert, at de bedste danske spillere ikke er vant til at møde så hård modstand gennem en lang turnering. Den hjemlige divisionsturnering eller Politiken cup er i den sammenhæng ikke gode nok. Vores bedste spillere får simpelthen ikke hård modstand.
Spillere på 2600-niveau har en utrolig evne til at finde resurser, og det uanset hvor dårlig stillingen måtte være. Vores bedste spillere skal simpelthen ud i verden og møde hårdere modstand. Dette gælder naturligvis ikke Peter Heine, der har hårdheden og er vant til at møde de bedste. Under denne turnering har jeg snakket med mange stærke spillere, og overalt står der den dybeste respekt om Heine. Heine
er i særklasse og har spillet stærkt i denne turnering. Det kunne let være blevet til et point mere!
Socialt har vi haft en rigtig god tur. Holdet har fungeret godt, selv på trods af de manglende gode resultater. Det har væeret let at stille holdet fra gang til gang. Der har været en rigtig god stemning. For mig som holdkaptajn har det også været et let job. Kun ét hold at tage sig af denne gang.
Sådan skal det være! Det har bl.a. været dejligt at have Lars Bo Hansen tilbage på holdet. Den mand udstråler bare ro!
Vi ser alle frem til OL, som jo skal spilles allerede i maj måned. Kan vi få Curt med, så er der basis for de topresultater, som vi sukker efter, og som vi absolut har potentiale til, hvis vi stiller det stærkeste hold!