Tjele Sommerlejr

Tjele Sommerlejr er kommet godt i gang med 95 deltagere, atter ny deltagerrekord. En halv snes ledere står i spidsen for begivenhederne, der indbefatter det kendte mønster med undervisning, turnering, mere undervisning samt forskellige idrætsdiscipliner, kaldet Tjele Legene. Dertil aftenaktiviteter af vidt forskelligt indhold.


Vejret har vist sig fra sin strålende side med mandag eftermiddag som det flotteste, og vejrudsigten for resten af ugen ser lovende ud.

Torsdag går turen til Djurs Sommerland og søndag formiddag finder en præmieoverrækkelse sted for de bedste præstationer gennem ugen. Lejren præges af højt humør og stor energi, og kan besøges på ethvert tidspunkt gennem hele ugen.

Meget mere på:


www.tjeleefterskole.dk