Christian tabte desværre igen. Modstanderen gik ellers lige ind i Christians forberedelse, men et eller andet gik galt i det tidlige midtspil, og Christian fik en vanskelig stilling. Han kæmpede meget længe godt (igen idag var det sidste parti, der var færdigt!), men han måtte altså ned til sidst. I syvende runde har han sort mod Tiviakov, der har 5.5 af 6. Hårdt!!
Ove vandt et rigtig godt parti. Det var meget kompliceret, og bagefter fandt Ove ud af, at det meste var spillet før! En god sejr.
Jeg spillede remis – uinteressant!
Vi har nu alle 2.5 point af 6 mulige. Christian har selvfølgelig gjort det godt, Ove har gjort det nogenlunde, og jeg har gjort det ringe.
Det har sneet hele dagen, Skiløjperne er stadig lukkede, sæsonen er jo ovre, det er der en del, der har kommenteret på det meste af dagen.