Linares – 12. runde

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

12. runde (08.03, 15:30):
Anand         – Vallejo        remis
Topalov       – Kasimdzhanov   1 – 0
Adams         – Kasparov       0 – 1

oversidder: Leko

Stillingen efter 12 runder:
1. Kasparov (Rusland) 7.5/10; 2. Anand (Indien), Topalov (Bulgarien) 6.0/10; 4. Leko (Ungarn) 5.0/10; 5. Adams (England) 4.5/11; 6. Vallejo (Spanien) 3.5/10; 7. Kasimdzhanov (Uzbekistan) 3.5/11.

Endnu en gang vandt Kasparov, og det i turneringens måske bedste parti, da verdensetteren med de sorte brikker gjorde kort proces mod Adams i blot 26 træk. Topalov slog Kasimdzhanov, der efter en fin start med mange remiser er gået helt ned. Og så var Anand snublende tæt på at tabe til Vallejo. Inderen satsede lidt for hårdt op mod træk 40 og tabte en bonde, men se så, hvad der skete:

 Anand,V (2786)
 Vallejo Pons,F (2686)
Linares (12) 2005

66…Kb1??
66…Td2+ 67.Ke1 Td7 68.Ke2 Te7 69.Kd1 Tc7 70.Ke2 Kc2 71.Tb8 Txh7 72.Tc8+ Kb1 73.Kxe3 b2 er en enkel teoretisk gevinststilling. At Vallejo ikke ser …Td2+ fulgt af …Td7 kan kun forklares ved træthed og forvirring over, at Anand bliver ved med at spille videre i en klart tabt stilling.
67.Tb8 Txh7 ½-½

Kasparov demonstrerede den misundelsværdige kraft, der tidligere har givet russeren status som verdens suverænt bedste skakspiller:

 Adams,Mi (2741)
 Kasparov,G (2804)
Linares (12) 2005

1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 a6 6.Le3 e6 7.Le2 Dc7 8.Dd2 b5 9.a3 Lb7 10.f3 Sc6 11.0-0-0 b4 12.axb4 Sxb4 13.g4 Le7 14.g5 Sd7 15.h4 Sc5 16.Kb1 Tb8 17.h5 0-0 18.g6 Lf6 19.Tdg1 La8! 20.Lg5?!
At Adams ikke kan finde rundt i virvarret af varianter er egentlig rimeligt tilgiveligt. Men han går uhyggelig hurtigt ned nu og selvfølgelig på en lidt dum måde. Hverken 20.h6 fxg6 21.hxg7 Lxg7 eller
20.Lh6 Sbd3! 21.Lxd3 Lxd4 22.gxh7+ Kh8 23.Lxg7+ Lxg7 24.Txg7 Sxd3 25.Dxd3 Kxg7 fører nogle vegne, men både 20.Tg4 og 20.gxh7+ med idéen 20…Kh8 21.Lg5 bør undersøges grundigere.
20…Le5 21.gxh7+ Kxh7! 22.Sb3??
Da 22.Lf4?! Lxd4 23.Dxd4 e5 24.Dd2 exf4 25.Dxf4 ikke helt er godt nok for hvid, så er det svært at finde et rigtig fornuftigt træk, men partitrækket er selvfølgelig en kæmpe fejl.

22…Sxc2! 23.Sxc5 Sa3+ 24.Ka2 Dxc5 25.Sa4 Sc2!
Afslutningen demonstrerer for alvor sorts overlegenhed. Dronningen kan naturligvis ikke tages, da 26…Txb2 er mat.
26.Kb1 Da3
Fortsættelsen kunne være 27.Dxc2 Tfc8 28.Dd2 Dxa4, og hvid kan ikke parere truslen …Txb2+.
0-1