Cappelle la Grande, 6. runde

Hverken Davor Palo eller Jacob Aagaard er helt oppe i omdrejninger i den store Cappelle la Grande Open i det nordlige Frankrig. I sjette runde spillede Palo remis med IM Gharamian, Armenien (2420), mens Aagaard sågar tabte til den blot 14-årige Sebastian Feller, Frankrig (2191). Palo har nu 4 point, mens Aagaard har et point mindre.

I toppen vandt GM Bagheri (Iran) opgøret på bord 1 mod GM Iskusnyh (Rusland) og fører nu alene med 5.5 point. Umiddelbart efter følger fem spillere med 5 point: GM Kveinys (Litauen), GM Malakhatko (Ukraine), IM Bobras (Polen), IM Oleksienko (Ukraine) og GM Kovchan (Ukraine).