Anden runde i Corus-turneringen i Wijk aan Zee i Holland udviklede sig dramatisk. Efter få træk var Kramnik med hvid helt udspillet af Topalov, og russeren måtte opgive allerede efter 20 træk! – ikke hverdagskost for en regerende verdensmester. En anden mindre sensation var, at Anand tabte med hvid – bestemt heller ikke noget, der sker hver dag – da han i en skarp Sveshnikov-variant i Siciliansk undervurderede Lekos angrebschancer. Set i det lys var Van Welys jokende kommentar til sin remis mod cubaneren Bruzon meget rammende: “På den måde [nogle] hvid-spillere klarede sig, var remis vel ikke så dårligt!” Det var dog ikke alle, der klarede sig skidt med hvid. Adams vandt et fint parti over Morozevich og Ponomariov en kompliceret affære mod Polgar.
2. runde (16.01):
Anand – Leko 0 – 1
Svidler – I.Sokolov remis
Ponomariov – Polgar 1 – 0
Kramnik – Topalov 0 – 1
Van Wely – Bruzon remis
Adams – Morozevich 1 – 0
Grischuk – Short remis
Stillingen:
1. Topalov (Bulgarien) 2.0; 2-3. Leko (Ungarn), Adams (England) 1.5; 4-10. Grischuk (Rusland), Short (England), Bruzon (Cuba), Polgar (Ungarn), I.Sokolov (Holland), Ponomariov (Ukraine), Van Wely (Holland) 1.0; 11-14. Morozevich (Rusland), Svidler (Rusland), Kramnik (Rusland), Anand (Indien) 0.5.
Vladimir Kramnik (2754)
Veselin Topalov (2757)
Corus GM-A (2) 2005
1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 a6 6.Le3 e6 7.f3 b5 8.g4 h6 9.Dd2 b4 10.Sa4 Sbd7 11.0-0-0 Se5!
Nyt og meget stærkt. 12…Ld7 er generende for hvid. Kramnik vælger en risikabel men konsekvent fortsættelse.
12.Dxb4 Ld7 13.Sb3?
Rigtig dårligt, for udover Topalovs fortsættelse kan sort vist også fint spille 13…a5 14.Da3 Sxf3 á là partiet.
13…Tb8 14.Da3
Kramnik havde vist oprindeligt tænkt sig at spille 14.Sb6 men det gendrives direkte med 14…Sc6!.
14…Sxf3 15.h3 Sxe4 16.Le2 Se5 17.The1 Dc7 18.Ld4 Sc6 19.Lc3 d5 20.Sbc5 Da7 0-1
Kramnik opgav. Ingen grund til at se mere – det går helt galt for hvid.
B-gruppen:
Alexander Onischuk tabte i første runde et slutspil med tårn mod tårn+løber, så det var en naturligt aggressiv modstander Peter Heine Nielsen var oppe i mod, og amerikaneren gik da også godt til den danske stormester. Det kom der et kompliceret parti ud af, hvor Peter Heine forsvarede sig godt og til sidst holdt remis. Magnus Carlsen vandt over Kosteniuk – måske er dette vendepunktet på en lidt dårlig periode. Det ser også meget interessant ud at følge 17-årige Daniel Stellwagen, det absolut største hollandske talent i nogen tid. Han har lagt ud med at vinde de to første runder på et fantastisk taktisk overblik.
2. runde (16.01):
Stellwagen – Ernst 1 – 0
Stefanova – Karjakin remis
Onischuk – Nielsen remis
Carlsen – Kosteniuk 1 – 0
Mamedyarov – Ramirez 1 – 0
Cheparinov – Nijboer 1 – 0
Nikolic – Smeets remis
Stillingen:
1-2. Mamedyarov (Azerbadjan), Stellwagen (Holland) 2.0; 3-5. Karjakin (Ukraine), Carlsen (Norge), Cheparinov (Bulgarien) 1.5; 6-9. Smeets (Holland), Kosteniuk (Rusland), Nielsen (Danmark), Stefanova (Bulgarien) 1.0; 10-12. Nikolic (Bosnien), Ramirez (Costa Rica), Onischuk (USA) 0.5; 13-14. Nijboer (Holland), Ernst (Holland) 0.0.