Fornyet spænding

Næstsidste runde af DM i skak på Hotel Hvide Hus i Aalborg blev en fantastisk kamprunde, hvor alle 12 partier i Landsholdsklassen fandt en afgørelse. Den førende Allan Stig Rasmussen endte hurtigt i problemer mod Lars Schandorff, som vandt en bonde og sikkert konverterede fordelen i slutspillet til et helt point.

Sune Berg Hansen indhentede dermed Allan Stig Rasmussen på førstepladsen ved helt ubesværet at besejre Kim Pilgaard. Feltets højestratede spiller, Lars Bo Hansen, overspillede en god stilling mod mig selv og endte sågar med at tabe. Dermed er Jens Kristiansen med sejr over Jakob Vang Glud oppe som nr. 3. Thorbjørn Bromann blander sig også i topstriden med sejr over Casper Dahl Rasmussen.

Der er lagt op til en fantastisk spændende afslutning, der teoretisk kan ende med seks spillere på ligestilling. Sidste rundes topopgør:

Sune Berg Hansen – Lars Schandorff
Steffen Pedersen – Allan Stig Rasmussen
Karsten Rasmussen – Jens Kristiansen
Lars Bo Hansen – Thorbjørn Bromann

8. runde (07.04):
GM Lars Schandorff           – FM Allan Stig Rasmussen       1 – 0
GM Lars Bo Hansen            – IM Steffen Pedersen           0 – 1
IM Kim Pilgaard              – GM Sune Berg Hansen           0 – 1
IM Jakob Vang Glud           – IM Jens Kristiansen           0 – 1
GM Carsten Høi               – IM Karsten Rasmussen          0 – 1
FM Casper Dahl Rasmussen     – IM Thorbjørn Bromann          0 – 1
FM Esben Lund                – IM Bjarke Sahl                0 – 1
IM Nicolai V. Pedersen       – Bo Jacobsen                   1 – 0
Ole Jakobsen                 – FM Tim Jaksland               1 – 0
FM Kåre Hove Kristensen      – IM Bjørn Brinck-Claussen      1 – 0
Søren Brautsch               – FM Mads Boe                   0 – 1
Kasper Wilken Damm           – FM Martin Matthiesen          0 – 1

Stillingen efter otte runder:
1-2. GM Sune Berg Hansen, FM Allan Stig Rasmussen 6.0; 3. IM Jens Kristiansen 5.5; 4-7. GM Lars Bo Hansen, GM Lars Schandorff, IM Steffen Pedersen, IM Thorbjørn Bromann 5.0; 8-9. IM Jakob Vang Glud, IM Karsten Rasmussen 4.5; 10-16. IM Kim Pilgaard, GM Carsten Høi, IM Bjarke Sahl, IM Ole Jakobsen, FM Casper Dahl Rasmussen, FM Mads Boe, FM Kåre Hove Kristensen 4.0; 17-19. IM Nicolai V. Pedersen, Martin Matthiesen, FM Esben Lund 3.5; 20-21. IM Bjørn Brinck-Claussen, FM Tim Jaksland 3.0; 22. Bo Jacobsen 2.5; 23. Kasper Wilken Damm 1.5; 24. Søren Brautsch 1.0.

www.skak-dm.dk/2007