Årets Danmarksmesterskab i skak begynder om to uger med første runde i Landsholdsklassen lørdag den 31. marts klokken 14:00.
Både til denne og alle øvrige klasser skal der erindres om, at sidste tilmeldingsfrist er nu på mandag den 19. marts klokken 23:59. Dette sker nemmest på DM-sidens online-formular:
http://www.aalborgskakforening.dk/DM2007/tilmelding.aspx
Ved tilmelding efter denne frist tillægges et gebyr på kr. 100, såfremt tilmeldingen godkendes.
Tilmelding i Kandidatklassen kræver et minimum på 2200 rating, dertil kan de otte højestratede juniorer deltage.