You are currently viewing EU-mesterskab for U8-U14 i Mureck, Østrig

EU-mesterskab for U8-U14 i Mureck, Østrig

Ungdomslandstræner IM Rasmus Skytte er taget til EU-Mesterskabet Mureck i Østrig med en dansk delegation. Rasmus beretter fra stævnet med 143 ungdomsspillere:

10 danske børn er med i EU-Mesterskabet i Østrig der spilles i aldersgrupperne U8 til U14.

Traditionelt har EU-mesterskabet der afvikles for 18. gang i Østrig ikke været prioriteret fra dansk skak. Men i år er desværre både Ungdoms EM og Ungdoms VM aflyst. Der deltager 18 nationer i EU-mesterskaberne, men noget utraditionelt har vi en dansk ratingfavorit i samtlige grupper.

I U14 deltager Jeppe Hald Falkesgaard og Noah Wahlgreen
I U12 deltager Sara Derlich, Anna Sofie Li, Vitus Medhus og Emil Zander
I U10 deltager August Jalving
I U8 deltager Frida Hagen, Alexandru Pirtac og Robert Skytte

Udover ungdomslandstræner IM Rasmus Skytte, deltager IM Andreas Hagen som assistenttræner på turen. Billede af hele delegationen ses øverst. Billedet er taget af Martin Larsen.

Turneringen startede i går onsdag den 4. august og spilles de kommende 9 dage. I første runde blev det til 7½ af 10 point til vores danske helte.

Vi vender tilbage med en midtvejsstatus efter 5. runde, hvor vi også har et par gode partier med.

Der er dagligt live fra grupperne U10-U14 på chess-results: http://chess-results.com/LiveTournaments.aspx?lan=32

Link til resultater: http://chess-results.com/tnr570672.aspx