Voksenskaklejr 2022 i Løgumkloster. Efter ønske fra mange af de tidligere deltagere, har DSUs formand Poul Jacobsen igen indgået en aftale med Højskolen i Løgumkloster om at holde en skaklejr for voksne. Datoerne bliver den 18. – 20. februar 2022. Se mere her.
—
Hvordan påvirker f.eks. ægteskab og børnefødsler ens spillestyrke? Det er lidt firkantet sat op den videnskabelige vinkel, som den australske stormester og økonom David Smerdon, nu beder også danske skakspillere om at hjælpe med at kaste lys over. David Smerdon er leder af et forskningsteam på University of Queensland. De har sammensat en lille spørgeskemaundersøgelse på engelsk, der tager cirka 5 minutter at besvare. Så hvis man vil give videnskaben en hånd med på vejen, så besvar spørgeskemaet her. Fotoet øverst i artiklen er fra Politiken Cup 2014 i Helsingør hvor David Smerdon spillede med.
—
Første udkast til Divisionsturneringsplan 2121/2022 er nu udkommet, og kan ses her. Der vil senere komme yderligere informationer på holdskak.skak.dk
—
Træningsdag med Dorfman for 2100+ spillere. Den russisk/franske stormester Josif Dorfman er en af de mest anerkendte trænere indenfor skakverden. I august er han i Danmark for at besøge familie. Når man har en kapacitet som Dorfman i landet, er det næsten synd, hvis man ikke skulle have muligheden for at blive en bedre skakspiller. Derfor arrangerer Chess House i samarbejde med IM Rasmus Skytte en træningsdag med Dorfman for spillere over 2100 i rating søndag den 15. august i Chess House, Olof Palmes Alle 11, 8200 Aarhus N. Se mere her.
—
IM Kristian Stuvik Holm (2450) er årets norgesmester i skak. Stuvik Holm havde bedre korrektion end forhåndsfavoritten GM Jon Ludvig Hammer (2608), de endte på 6½ af 9 mulige. På tredjepladsen ses den nye præsident for det norske skakforbund, GM Simen Agdestein med 6 point. Sejren var samtidig IM Kristian Stuvik Holms anden GM-norm. Se slutstillingen her.
—
Den 19-årige IM Jung Min Seo (2453), Stockholms Schacksällskap, blev en overraskende vinder af det svenske mesterskab. Jung Min Seo distancerede en række stormestre og henviste f.eks. Brønshøjs Tiger Hillarp Persson til andenpladsen med 5½ point. GM Pia Cramling førte længe turneringen, men tab i de to sidste runde resulterede i en placering midt i feltet. Sammen med det svenske mesterskab scorede Jung Min Seo en GM-norm. Se resultater her.
—
Paradubice Open – 23. – 31. juli. IM Filip Boe Olsen (2397) og Christian Altenburg (2152) er det danske islæt i det 150 mand store felt. GM Liviu-Dieter Nisipeanu (2656) er favorit.
Resultater her: https://chess-results.com/tnr563780.aspx
Officiel hjemmeside her: http://www.czechopen.net/