Det danske hold ved NATO-mesterskaberne i Warszawa opnåede den bedste placering nogensinde, da holdet kan rejse hjem med sølvmedaljer. Individuelt endte Finn Pedersen på en bronzeplads.
Holdleder Finn Stuhr skriver fra Polen:
Danmark vandt sølv
Fem dages intens skak på højt plan prægede lokalerne i Rynia – Warszawa. De 82 militære skakspillere mødtes for at dyste om trofæet, som er en figur af Knud den Store. Kunstneren Joseph Salamon fra Birkerød udførte kunstværket i 2003 i anledningen af 25 året for den første venskabsturnering i 1978 i Aalborg.
De danske sølvvindere fra venstre Finn Stuhr, Gert Aagaard, Henrik Nielsen,
Alexander Rosenkilde, Jan Mose Nielsen, Finn Pedersen og Stefan Hansen.
Bloddryppende spænding er ordet. Danmark lå længe lige med nr. et, men kunsten at fravriste Tyskerne favoritrollen er svær. Runde for runde lagde de resten af feltet bag sig og tog sejren i hus. De andre hold kæmpede om podiepladser, hvor Danmark gerne ville bytte de tre bronzemedaljer ud det er blevet til siden Danmark stille med hold første gang i 1994. Individuelt har vi kun tidligere høstet to bronzepladser, i 1994 ved Lars Bobjerggaard og i 2011 ved Alexander Rosenkilde.
.
Inden sidste runde var Polen kommet op på siden af Danmark med 16 point med Holland lige i hælene med 15. Skulle det lykkedes? Nerverne var på højkant. Nogle direkte partier Polen – Danmark kunne afgøre det hele, Stefan fik meget hurtigt et remistilbud fra sin polske modstander, der blev lidt forvirret over, at Stefan lige skulle spørge holdlederen om lov. Det viste sig at være taktisk klogt, for det holdt det polske team nede pointmæssigt og det kunne ikke tages noget fra Danmark. Dagen sluttede med 3 danskere tilbage, der kæmpede om de afgørende point, Polen havde opnået 3 point og var landet på 18. Da Finn Pedersen vandt sit over en Hollænder, var de ude af spillet og vi havde de nødvendige 2,5 point, nok til sølv. Finn Pedersen vandt tillige bronze individuelt, så det var en god dag på kontoret, en fantastisk præstation.
Team Resultat:
Tyskland 21,0 p
Danmark 18,5 p
Polen 18 p
Holland 16,5 p
Individuelle resultater:
Finn Pedersen 5,5 p
Stefan Hansen 4,5 p
Gert Aagaard 4,5 p
Alexander Rosenkilde 4 p
Jan Mose Nielsen 4 p
Henrik Nielsen 3,5
Finn Stuhr
Officiel hjemmeside: www.natochess.com/