Aronian var forhåndsfavorit i TATA Steel Chess i Wijk aan Zee og han lever flot op til værdigheden. Efter de første 7 runder har Aronian 5½ point og er ved at kappe en del af Magnus Carlsens 60 point ratingforspring på den seneste ratingliste af (Se top 100 pr. 1. januar 2014)
Anderledes ser det ud for tidligere VM-udfordrer Boris Gelfand, der kan være på vej til at spille sig ud af verdens top ti. Gelfand har scoret beskedne 2 af 7 indtil nu. Verdens nummer 3, Hikaru Nakamura fra USA, kan heller ikke rigtig få spillet til at hænge sammen, og har 3 af 7.
Aronias værste konkurrenter ser ud til at blive 19-årige Anish Giri fra Holland og 24-årige Sergey Karjakin fra Rusland. De er nu 1 point efter Aronian.
GM Anish Giri fra Holland – et point efter Aronian (foto: Lars-Henrik Bech Hansen)
Stillingen i topgruppen efter 7. runde:
1. Levon Aronian (2812), Armenien, 5½ point
2. Sergey Karjakin (2759), Rusland, 4½ point
2. Anish Giri (2734), Holland, 4½ point
4. Fabiano Caruana (2782), Italien, 4 point
4. Wesly So (2719), Filipinerne, 4 point
4. Leinier Dominguez (2754), Cuba, 4 point
7. Loek van Wely (2672), Holland, 3 point
7. Hikaru Nakamura (2789), USA, 3 point
7. Richard Rapport (2691). Ungarn, 3 point
7. Pentala Harikrishna (2706), Indien, 3 point
11. Boris Gelfand (2777), Israel, 2 point
12. Arkadij Naiditsch (2718), Tyskland, 1½ point
Den ungarske stormester Richárd Rapport (2691) bliver først 18 år til marts. Han vandt søndag over Harikrishna og har som næstlavest ratede 3 af 7.
Richárd Rapport – Pentala Harikrishna (foto: Lars-Henrik Bech Hansen)
Richárd Rapport stiller op i Politiken Cup, der i år spilles fra den 21. juli til 29. juli på Konventum i Helsingør. Årets Politiken Cup er flyttet en lille smule i forhold til de sidste par år for at undgå sammenfald med de svenske og norske mesterskaber samt OL i Tromsø.
I B-gruppen er GM Baadur Jobava (2710) fra Georgien flyvende med 6½ af 8. Kun ½ point efter kommer dog GM Ivan Saric (2637) fra Kroatien og også veteranen Jan Timman (2607) er godt spillende med 5 af 8.
DSU formand Lars-Henrik Bech Hansen spiller med i en sidegruppe og efter tab i første runde i kun 14 træk træk til til 14-årige Maaik Keetman fra Holland, var det en anderledes skarp formand, der i 3. runde slog en anden talentfuld 14-årige pige, Mai Narva fra Estland:
Hjemmeside: www.tatasteelchess.com